Politiken fredag: 2.241.641 hustande kan ånde lettet op. Licensen forsvinder. Til gengæld kan alle ejere af hjemmecomputere vente besøg af licenskontoret, fordi radio og tv allerede i dag kan hentes ned fra Internettet og lige ind på pc'en. Det er et af scenarierne i Kulturministeriets og Forskningsministeriets rapport om sammensmeltning af medier, 'Konvergens i Netværkssamfundet'. Både kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) og IT- og forskningsminister Birte Weiss (S) forsikrer dog, at landets pc-ejere ikke skal frygte en licens. Men der er et stort MEN. De erkender i dag, at licensen er ved at kradse af. Netop fordi programmer fra Danmarks Radio og TV 2 om få år kan hentes ind over Internettet, ikke bare til hjemmecomputerere, men måske også til mobiltelefoner og andre elektroniske apparater. Kulturministeriet nedsætter derfor nu et udvalg, der skal finde en erstatning for de knap tre milliarder kroner, danskerne betaler over licensen. Skattefinansiering Rapporten om sammensmeltning af medier peger blandt andet på muligheden af at finansiere public service-stationerne Danmarks Radio og TV 2 over skattebilletten, ligesom den offentlige støtte til dansk film og Det Kongelige Teater. Det sker blandt andet i Holland i dag. Og det er et scenario, som de to ministre bag rapporten godt kan forestille sig. »Det er en mulighed«, siger Gerner Nielsen. Udvalget, der også har medlemmer fra Skatteministeriet, Finansministeriet, IT- og Forskningsministeriet, samt DR og TV 2, skal være færdig senest om et år. Det skyldes, at hvis en licensskat skal med ind i en ny politisk aftale om skatter og afgifter, skal forslaget være klart, når pinsepakken udløber i 2002. Der er dog også andre muligheder for alternativ finansiering, når licensen bortfalder. Rapporten fra de to ministerier peger for eksempel på, at public servicevirksomhederne kan hente deres penge fra brugerbetaling (pay-per-view), så seerne betaler for de programmer, de vælger at se. En tredje mulighed er, at man skal betale et abonnement til public service-stationerne for at kunne modtage deres programmer. Både Birte Weiss og Elsebeth Gerner Nielsen afviser dog modeller, hvor det kun er de velhavende seere, der har råd til at betale for public service-programmer, og resten af befolkningen er henvist til reklamefinansieret samlebåndsfjernsyn. »Det skal ikke være abonnement for de rige og reklamer for de fattige«, siger Gerner Nielsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet end vælgerlussingen
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Hendes far turnerede med The Beatles – nu er hun USA's første sorte kvinde på en guvernørpost
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Han er en af verdens bedste på sit instrument
tema