Der kommer ingen nye regler for at sikre, at flere ledige kommer i job. Til gengæld skal de allerede eksisterende regler overholdes til punkt og prikke af Arbejdsformidlingen, kommunerne og a-kasserne. Det er resultatet af et krisemøde mellem beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) og de involverede parter, som i dag blev afholdt i Beskæftigelsesministeriet. Det skal koste at gemme sig Baggrunden for hastemødet er, at alt for få ledige kommer i job, på trods af at flere brancher har akut mangel på arbejdskraft. Det har blandt andet resulteret i, at Post Danmark ikke har kunnet rekruttere postbude, og at job som avisbude ikke kan besættes med dansk arbejdskraft. »Initiativerne er blevet modtaget rigtig godt af alle parter. Vi har bekræftet hinanden i, at det danske system skal overholdes. Det skal koste og få konsekvenser, hvis man prøver at unddrage sig at tage et arbejde. Der er fuld opbakning hele vejen rundt«, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). Seks initiativer Seks initiatiativer er sat i værk. Det ene er at stramme op på den tvungne jobsøgning, hvor AF forpligter ledige til aktivt at søge bestemte job, og hvor a-kassen skal underrettes. Derudover skal AF mere aktivt henvende sig til virksomhederne og tilbyde ledig arbejdskraft. Mangler penge Formanden for Foreningen af Socialchefer, Ole Pass, er ifølge nyhedsbureauet Ritzau positiv over for de seks punkter. Men han efterlyser initiativer, der kan lette det administrative arbejde på landets rådhuse, så de ansatte også får tid til at gennemføre initiativerne. »Jeg kan kun være enig med ministeren i de redskaber, der skal bruges. Men jeg opfatter udspillet som endnu en opsang fra ministeren. Der er ikke meget nyt i det, men alting kan gøres bedre, og ministeren har åbenbart sat sig for som sin mission at presse os hele tiden, og det kan da være meget sundt. Men altså, vi kan jo ikke gøre alting på samme tid«, siger Ole Pass. A-kasse formand: Virksomheder har et ansvar Formanden for De Samvirkende A-kasser, Morten Kaspersen deltog også i mødet. Han mener, at virksomhederne har et stort medansvar for ikke at ansætte de danske ledige. »Jeg håber, at vi kan få de danske virksomheder til at interessere sig for de danske ledige. Det er et paradoks, at vi har over 100.000 ledige, der står i kø til at få et arbejde, og så importerer vi udenlandsk arbejdskraft« siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























