Politiken lørdag: Det er blevet sværere for forhærdede skattesnydere at løbe om hjørner med skattemyndighederne bl.a. ved at flytte fra den ene del af landet til den anden. Siden sidste efterår er omkring 750 personer og virksomheder havnet i det omdiskuterede Kinforegister, hvor Told & Skattestyrelsen samler oplysninger om de største skattesyndere i et centralt register. Og det er ikke gjort med de 750, siger kontorchef i Kontrolinformationskontoret Susanne Reinholdt Andersen. »Vi er ikke færdige med registreringen, og derfor ved vi heller ikke endnu, hvor mange vi ender med at nå op på«, siger hun. Kinforegistret var stærkt omdiskuteret, da det blev debatteret helt tilbage i 1998, fordi hensigten oprindeligt også var at registrere skatteydere blot på mistanke om urent trav. Det ville have givet skattemyndighederne flere beføjelser end politiet, og i sidste ende blev den mulighed da også taget ud. 50.000 eller derover For at havne i registret skal der foreligge en dom eller en endelig administrativ afgørelse, der konstaterer, at den pågældende bevidst eller groft uagtsomt enten har påført det offentlige et betydeligt tab eller forsøgt at påføre det offentlige et betydeligt tab. Et betydeligt tab betyder i denne sammenhæng 50.000 kr. eller derover. »Populært sagt fungerer Kinforegistret som en slags huskeliste over folk, som har belastet eller har forsøgt at belaste vores samfund. Der er simpelthen en gruppe, som vi gerne vil følge lidt nøjere«, siger Susanne Reinholdt. Inden Kinforegistret så dagens lys, var det kun den lokale kommunale skatteforvaltning eller den regionale Told- & Skatteregion, som lå inde med de afgørende oplysninger om den pågældende skattesnyder. Derfor var det en let sag at flytte teltpælene over på den anden side af kommunegrænsen og fortsætte sine lyssky aktiviteter. »Før var det ikke sådan, at der var et landsdækkende register. Nu kan kommuner eller regioner spørge i det centrale Kinforegister, hvis de får en mistanke. Det betyder, at de fra starten kan holde et ekstra vågent øje med den pågældende«, siger Susanne Reinholdt. I praksis er det de kommunale skatteforvaltninger og regioner, som indstiller folk til registret. Derefter foretager Told & Skattestyrelsen en egentlig sagbehandling af hvert enkelt tilfælde. Til i dag er der kommet 1.200 indstillinger, hvoraf de 750 indtil videre er havnet i Kinfo. »Jeg tror, at vi skal hen mod slutningen af året, før vi kan begynde at samle de første erfaringer op. Der er stadig regioner, som vi slet ikke har taget hul på endnu«, siger Susanne Reinholdt. Alle, som bliver optaget i registret, får med det samme besked om registreringen. Man står i registret i fem år. Herefter slettes alle oplysninger medmindre der foreligger nye forhold, der berettiger til optagelse.