Politiken søndag: Hvis staten skal have flere kvindelige ledere, skal tonen og stilen på chefkontorerne moderniseres. I dag hersker på mange statslige arbejdspladser en konkurrencepræget eller hård og autoritær ledelsesstil. Og den gider de færreste kvinder tage del i. Det konkluderer undersøgelsen 'Ledelse og kvinder i staten', der offentliggøres i næste uge. Undersøgelsen er lavet af konsulentfirmaet Poula Helth Rådgivning for Personalepolitisk Udvalg, der er nedsat af Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg. Baggrunden er, at blot hver femte leder i staten er en kvinde - til trods for, at kvinderne udgør ca. 40 procent af statens ansatte. Dermed får staten ikke udbytte af alle lederressourcer i den kvindelige del af medarbejderskaren. Undersøgelsen stiller skarpt på i alt syv statslige arbejdspladser og konkluderer, at myten om, at mænd holder kvinder nede på arbejdspladserne, ikke holder stik. Virkeligheden er snarere, at arbejdet i staten er tilrettelagt på en måde, der gør lederstillingerne uinteressante for de fleste kvinder. Ifølge kontorchef i Personalestyrelsen under Finansministeriet, Carsten Carlsen, viser konklusionerne, at staten har et problem. »Det er klart, at vi må kigge nærmere på den måde som ledelse praktiseres på. En undersøgelse, vi lavede i efteråret, viste, at 42 procent af de statsansatte overvejer eller har besluttet sig for at skifte job. Og den næsthyppigste forklaring var dårlig ledelse. Sådanne tilkendegivelser er vi nødt til at tage alvorligt«, siger han.