Bestandene af torsk i Kattegat og øst for Bornholm er så små, at der slet ikke bør fiskes torsk i de to områder til næste år. Øst for Bornholm står det så katastrofalt til, at fiskeriet af torsk bør standses hurtigst muligt. Sådan lyder en ny anbefaling fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES). Og et torskestop kan derfor blive en realitet, hvis Den Baltiske Fiskerikommission følger anbefalingen, når den på sit årlige møde i september skal fastlægge rammerne for næste års fiskeri. Omkring 1980 blev der fisket 300.000 ton torsk om året øst for Bornholm, men bestanden har været støt nedadgående siden og er i dag på et historisk lavt niveau, oplyser forskningschef, havbiolog Eskild Kirkegaard, Danmarks Fiskeriundersøgelser, til Ritzau. Det er baggrunden for, at eksperterne i ICES advarer. Derimod vurderer de, at det står væsentligt bedre til med Østersøens anden torskebestand, den vest for klippeøen. Men fiskeriet her er lidt for højt. Derfor foreslår de, at der kun fiskes 36.000 ton torsk vest for Bornholm næste år mod 48.000 ton i år. I år er den samlede kvote for hele Østersøen 105.000 ton. Fiskerne har reageret skarpt på anbefalingerne for Østersøen. Næstformanden for Danmarks Fiskeriforening, Birger Rasmussen, mener, at det vil være en katastrofe for erhvervet, hvis biologernes indstilling følges. I Kattegat, hvor torskebestanden har været konstant faldende på et lavt niveau gennem mange år, bør der heller ikke fiskes på bestanden, mener ICES. Men det er svært at undgå, fordi torsken her typisk fanges som bifangst til fiskeri af tunge og jomfruhummere. Derfor handler det om at få indført nogle tekniske regler, så man undgår at fange torsken, anbefaler eksperterne, der også er bekymrede for fiskeriet af blåhvilling i samtlige danske farvande. Sidste år blev der fanget 1,4 millioner ton blåhvilling. Det er en fordobling siden 1997, hvor der blev fanget 800.000 ton. Og det betyder, at bestanden er overfisket. Derfor anbefales et stop for hvillinge-fiskeri i alle farvande, indtil der er en plan for, hvordan bestanden kan genopbygges. Mens det står dårligt til for blåhvilling og torsken i Østersøen og Kattegat, er bestanden af sild i Nordsøen inde i en positiv udvikling. Bestanden og dermed fangstmulighederne vil vokse, og derfor har ICES ikke lagt sig fast på en anbefaling af en bestemt kvote. Her er kvoten i år på 265.000 ton, og det vil uden ændringer give et fiskeri næste år på omkring 300.000 ton. I Nordsøen fastlægges omfanget af fiskeriet efter forhandling mellem EU og Norge, og der skal forhandles i løbet af sommeren. Her ligger der en stor opgave i at få indrapporteret al landing af fisk for at sikre, at der ikke fiskes mere end tilladt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























