Politiken tirsdag: Børn skal passes og helst så længe som muligt af deres egne forældre. Så langt er de fleste enige, men så holder samklangen heller ikke længere. Det fik LOs ledelse med næstformand Tine A. Brøndum i spidsen at føle, da blandt andre mændene fra Dansk Metal fredag sendte hendes forslag om at give fædrene særskilt mulighed for at passe deres barn i godt tre måneder i udvalg. Nu er det flere måneder siden, at debatten om barselsorloven blev sat i gang, og selv om Tine A. Brøndum allerede i februar var fremme med sit forslag, får fagforbundene i LO alligevel et vist østeuropæisk skær over sig, når de er så lang tid om at blive enige om, hvad de mener. Idéen med at give mænd en ekstra mulighed for at præge deres børn er langtfra ny. Da Jytte Andersen (S) i midten af 1990erne var arbejdsminister kom hun med et lignende forslag, som blev skudt ned, næsten før det kom op. For mange mænd ønsker ikke at passe de børn, de sætter i verden, og mange kvinder vil gerne passe dem selv. Endnu flere vælger at prioritere et dyrt hus eller lejlighed over barnets muligheder for at lære begge dets forældre at kende, hvilket ikke levner familien økonomisk luft til, at manden i et par måneder kan gå på dagpenge. Det kaldes ofte i moderne tale, at familien ikke har råd til at manden går hjemme, og dermed bliver kvinderne en relativt mere ustabil arbejdskraft. Med det i baghovedet har mændene i fagbevægelsen længe haft muligheden for at være solidariske med kvinderne. De kunne for eksempel have givet en central barselsfond topprioritet ved forhandlingerne med arbejdsgiverne. Arbejdsgiverne ser rødt, når talen falder på en central barselsfond, og de sagde nej til den ved forhandlinger i 1995. Men det betyder vel ikke, at fagbevægelsen skal give op. Idéen bag en central barselsfond er, at mænd og kvinder skal være lige dyre at ansætte. I dag er mødre relativt dyrere, fordi størstedelen skal have fuld løn under barsel og i øvrigt tager børnepasningsorlov. Pointen med en central barselsfond er, at alle arbejdsgivere betaler et beløb per medarbejder til fonden. Den udbetaler så penge til den arbejdsgiver, hvor medarbejderen er på barsel, så medarbejderen kan få stort set fuld løn. Dermed deler arbejdsgiverne udgifterne til børnepassende mænd og især kvinder, så de ikke bliver en relativt dyrere arbejdskraft. Fond bruges ikke Sjovt nok findes der på industriområdet en barselsfond, men her har mulighederne ikke været brugt fuldt ud, fordi færre mænd end ventet brugte deres ret til to ugers barselsorlov med fuld løn. Dermed slap de 4.300 virksomheder, der indbetaler til fonden, for at betale i to kvartaler. Til gengæld udviste Dansk Arbejdsgiverforening (DA) også en ny afart af ordet solidaritet. Det skete, da Venstre og de konservative for nylig fremsatte forslaget om at udvide barselsorloven til et år, hvilket som udgangspunkt kunne lænse arbejdsmarkedet for adskillige tusinde arbejdsomme hænder. Dertil kommer risikoen for, at kommunerne indretter deres økonomi på det, så det frivillige element i en barsels- eller børnepasningsorlov hurtigt reelt fratager den hjemmegående muligheden for at komme på arbejde igen. Men i DA fandt direktør Henrik Bak Mortensen hurtig ud af ikke at mene ret meget, hvilket i sig selv var overraskende. Tryk en arbejdsgiver på maven, og han eller hun vil fortælle, hvor svært det er at skaffe kvalificeret arbejdskraft til en fair løn i disse dage. Det er en sang, som DA længe har sunget med på, og som blev til en sang for de varme lande, da arbejdsgiverorganisationen foreslog et udvidet green-card, så velkvalificerede udlændinge lettere kunne komme til landet og arbejde. Så da forslaget om et års barsel på dagpenge kom på bordet kunne man have forventet, at DA talte himlen sort for at undgå det. Men således ikke, når forslaget kommer fra Venstre og de konservative. I dagene derefter kom der kun et par hæse kvæk fra DA, hvor det er direktionen, som fastlægger linjen. I toppen sidder direktør Henrik Bak Mortensen. Som er medlem af hovedbestyrelsen af partiet Venstre. Men okay. Han kunne også have haft travlt med så meget andet. Tidligst 15. juni tager fagbosserne i LOs forretningsudvalg stilling til hvem, der skal passe de fremtidige kontingentbetalere. Ifølge Ritzau vil Dansk Metal for eksempel satse på fuld løn under barsel til de næste overenskomstforhandlinger, og det ville jo også være en form for solidaritet.