Politiken torsdag: Er man til øl med gashåndtag og høje alkoholprocenter, kan det svare sig at købe ind i supermarkederne ved den dansk-tyske grænse. I gennemsnit skal en dansk forbruger betale 114 kr. mere for en kasse guldøl i de danske supermarkeder end i Tyskland. »Bryggerierne tjener gode penge på luksusøl, og der sælges ikke meget af det i Danmark. Det hænger sammen med den høje pris herhjemme. Hvis prisen blev sænket på luksusøllene, er jeg sikker på, at det ville bidrage til at skærpe konkurrencen og mindske grænsehandelen«, siger kontorchef Niels Rytter i Konkurrencestyrelsen. »Bryggerierne tjener gode penge på luksusøl, og der sælges ikke meget af det i Danmark. Det hænger sammen med den høje pris herhjemme. Hvis prisen blev sænket på luksusøllene, er jeg sikker på, at det ville bidrage til at skærpe konkurrencen og mindske grænsehandelen«, siger kontorchef Niels Rytter i Konkurrencestyrelsen. Hvert år kører der 100 millioner liter øl over grænsen, og de 75 millioner liter er guldøl. Høje danske afgifter En del af prisforskellen kan forklares med, at momsen og afgifterne er højere på en øl i Danmark. Bryggerierne bruger også flere penge på at få øllene ud til de danske forbrugere. Men det er kun halvdelen af prisforskellen. Resten af forskellen skyldes, at bryggerierne sælger øllene billigere til de tyske købmænd. Det er især på guldøllene, der er penge at spare. På en almindelig kasse Tuborg eller Faxe er forskellen mellem Danmark og Tyskland kun på 26 kroner. Og det skyldes alene de højere danske afgifter og den danske moms. »Bryggerigruppen og Carlsberg er de to store spillere på markedet. At der kun er to, er ikke noget der bidrager til konkurrencen. For markedet for øl er ikke udsat for den samme konkurrence fra importører, som andre sektorer er det«, siger kontorchef Niels Rytter fra Konkurrencestyrelsen. Der er også andre grunde til den manglende kamp om øldrikkerne. For eksempel det danske forbud mod øl på dåser og danskernes hang til dansk øl: »Danskerne har klart præferencer for dansk øl. Når de kører til Tyskland, køber de danske øl, og ikke tysk«, siger Niels Rytter. Rigelig konkurrence Bryggerierne giver ikke meget for undersøgelsen. »Der er rigeligt med konkurrence herhjemme. 85 procent af alt det øl, der sælges i Danmark, er pilsnerøl, og der er meget kraftig konkurrence. Faktisk er en pilsner billigere i Danmark end i Tyskland, når man ser bort fra skatter og afgifter«, siger informationschef Margrethe Skov fra Carlsberg. »Guldøl tegner sig for kun otte procent af markedet herhjemme. Men der er stadig et meget bredt sortiment af øl af den type, samtidig med at efterspørgslen er meget lille. Det betyder, at vores omkostninger til distribution af den type øl bliver høje. Når vi leverer til butikker i Tyskland, sker det typisk i hele paller, og det er selvfølgelig billigere. Konkurrencestyrelsen siger måske, at de har taget højde for det i deres undersøgelse, men det er ikke rigtigt«, siger Margrethe Skov. Overvejer afgiftsnedsættelse Skatteministeriet har ventet på rapporten fra Konkurrencestyrelsen, fordi man overvejer, om de danske ølafgifter skal lægges om. Skatteminister Frode Sørensen (S) har dog for længst slået fast, at afgifterne ikke blot bliver sat ned, uden at han samtidig får en garanti for, at bryggerierne ikke tilsvarende sætter deres fortjeneste i vejret. Det var ikke muligt at få en kommentar fra ministeren i går.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg kan jo ikke styre Morten Messerschmidt«
-
Han eksploderede på redaktionsmødet. Næste dag var han fyret
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
Efter afstemning om at stoppe Trumps krig i Iran udbrød der jubel i salen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Sidste weekend blev hun lagt urimeligt for had i England. Torsdag tog hun hævn i Aarhus
Kommentar
Han var så rørt over sin egen indsats, at han måtte fælde en tåre
Lyt til artiklenLæst op af Mette Davidsen-Nielsen
00:00
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Lærke Kirkegaard




























