Politiken tirsdag: En bitter strid med den oprindelige maoribefolkning i New Zealand kan blive en alvorlig trussel mod Legokoncernens verdensomspændende lancering af legetøjsuniverset Bionicle, der er udnævnt til Billundkoncernens største satsning i år. En gruppe maorier i New Zealand har netop optrappet anklagerne mod den danske legetøjsgigant for 'kulturel og sproglig piratvirksomhed' og kræver omgående indstilling af salget af Bioniclefigurerne verden over. I et brev, som Politiken er i besiddelse af, kræver maoriernes advokat, Maui Solomon, at Lego omgående stopper salget af Bioniclefigurer, og at Lego stiller op til direkte forhandlinger med maorierne. »Lego har uden nogen tilladelse brugt vores polynesiske mytologi, vores stednavne og hellige figurer i en sammenhæng vi aldrig har godkendt«, siger advokat Maui Solomon, der repræsenterer tre maoristammer i New Zealand. Bioniclesnavne som whenua, onewa, pohatu, tohunga, kanohi er alle en del af det polynesiske sprog, der tales i forskellige varianter i New Zealand, på Påskeøen og i Hawaii. »Værst af alt: Lego har registreret disse ord som varemærker og dermed overtaget kontrollen af ord i vores sprog«, siger Maui Solomon, der i sit brev til Lego kræver svar inden for 10 dage. En egentlig retssag mod Lego lurer under overfladen som næste skridt, og Maorierne har også truet med at rejse en international proteststorm mod det danske firma. Legos informationschef, Eva Lykkegaard, beklager dybt at maorierne føler sig stødt af Bioniclesuniverset. »Vi vil svare dem, at vi ikke har forsøgt at skade den polynesiske kulturarv. Vi har tværtimod dyb respekt for den rige forskellighed i verdens kultur«, siger Eva Lykkegaard, der afviser at Lego vil standse salget af Bioniclefigurer. Om Lego vil opfylde kravet om direkte forhandlinger med maorierne, vil Eva Lykkegaard ikke tage stilling til her og nu. Maorierne truer med at rejse en international proteststorm. Er det ikke noget nær et skrækscenarie for en virksomhed for Lego? »Vi håber ikke, det ender sådan. Vi har ikke krænket nogen i juridisk eller ophavsretslig forstand. Vi står stærkt juridisk, men vi ved godt, at det ikke er det, den her sag handler om. I første omgang vil vi svare på brevet pænt og venligt, og så må vi se hvad der sker«, sige Eva Lykkegaard.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
1 hjerte: Det var med afstand den dårligste koncert på årets Roskilde
-
»Folk bliver ramt«: Ansatte i Skat svarer ministeren igen
-
25-årige Cecilie havde ikke selv tænkt tanken, da hendes mor foreslog at droppe uni-drømmen
-
Ny rapport: Så voldsomme er de russiske tabstal lige nu
-
Den ledende it-programmør havde advaret, men Skat afviste at rette
-
Orange Scene blev forvandlet til én stor fest
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Der er ingen som dem. Det beviste hovednavnet onsdag aften på Roskilde
Lyt til artiklenLæst op af Pernille Jensen
00:00




























