Jysk Sengetøjslager samler fra juni næste år alle koncernens servicefunktioner i et nyopført domicil i Brabrand ved Århus. De 120 medarbejdere på kontorerne i Silkeborg, Århus, Odense og København samles dermed i et nyt nordisk hovedsæde. »Vi vokser konstant i mange europæiske lande, hvilket betyder, at vores hverdag er blevet mere internationalt orienteret. For at effektivisere de mange servicefunktioner i den fortsatte vækststrategi mener vi, at et fælles hovedsæde er positivt for både medarbejdere og virksomhed«, siger finansdirektør Hans Henrik Kjølby, Jysk Sengetøjslager. I øjeblikket foregår den hurtigste vækst i Polen, hvor der allerede er otte butikker og planlagt åbningen af to mere indenfor de næste fire uger. Det nye hovedsæde står klar til indflytning i juni 2002, og til den tid vil holding, ledelse, indkøb, reklame, kommunikation, personale, uddannelse, IT, butiksdrift, en gros, franchise og konceptudvikling være samlet i det nye hus. Koncernens kommunikationschef, Kim Nøhr Skibsted, fastslår, at der ikke bliver skåret ned på medarbejderstaben i forbindelse med flytningen. Det 4900 kvadratmeter store byggeri skal opføres i Århus Erhvervspark, der ejes af entreprenøren Skanska Danmark. »Med Jysk Sengetøjslagers beslutning har Århus Erhvervspark fået et gennembrud som attraktivt område til erhvervsudvikling på et arkitektonisk højt niveau. Og vi tror, at det vil kunne været med til at tiltrække andre højprofilerede virksomheder«, siger udlejningschef Niels Kruse, Skanska. Byggeriet er tegnet af Cubo Arkitekter i samarbejde med Skanskas jyske byggedivision, der også skal stå for opførelsen. I byggestilen bliver der lagt vægt på lys og luft med bl.a. en stor solgård i midten af bygningen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























