Politiken torsdag: Bedømt på mængden af politiske skatteudspil for tiden skulle man tro, at der var akut behov for at ændre på skatten. Men det er der ikke, fastslår de økonomiske vismænd lidt overraskende, selv om de med 126 siders knivskarp analyse af skattesystemet i ryggen, sagtens kunne gå mere aggressivt til værks i anbefalingerne. »Der er ikke akutte problemer, selv om der er et vist pres mod skattesystemet. Vi har påpeget problemerne og angivet principper, der er nyttige at have, hvis man skal lave systemet om«, siger overvismand, økonomiprofessor Niels Kærgård i tilknytning til gårsdagens møde i Det Økonomiske Råd. Presset kommer først og fremmest indefra, hvorimod det ydre pres i form af grænsehandel, e-handel via elektroniske netværk og skatteflygtninge vurderes at være meget beskedent. Det indre pres skyldes høje personskatter, der hæmmer lysten for de lave indkomstlag til overhovedet at være i job og samtidig hæmmer lysten for folk med høje indkomster til at give den en ekstra skalle. Investering i job Samtidig varierer beskatningen af kapitalafkast - det være sig på aktier, obligationer, boligen, pensionsopsparingen m.v. - så voldsomt, at det forvrider investeringer og opsparing i samfundet. Investeringer i boliger og opsparing i pension, begunstiges i forhold til f.eks. investeringer i aktier og arbejdspladser. De politiske skatteudspil kredser især om personskatterne, og virkningerne på lysten til at arbejde. Regeringen har i sin såkaldte 2010-plan beregnet, at der skal netto 85.000 flere i arbejdsstyrken de næste ti år for at få betalt regningen for den offentlige sektor i fremtiden. Og regneeksempler fra vismandsrapporten viser da også, at der kan lokkes mere arbejde ud af danskerne ved at ændre på skatten. En forhøjelse af grænsen for, hvornår der skal betales mellemskat og topskat er ifølge vismændene de mest effektive midler. Men alligevel advarer vismand og økonomiprofessor Søren Bo Nielsen mod at tro, at der kan hentes meget på kontoen for lavere personskatter. »Det kan give et lille positivt bidrag til arbejdsstyrken at sænke personskatten, men jeg kan slet ikke forestille mig noget i størrelsesordenen 85.000«, siger Søren Bo Nielsen, der peger på, at der skal tages mange midler i brug for at hæve arbejdsstyrken. Blandt andet skal man prøve at fastholde de ældre længere tid på arbejdsmarkedet. Den bølge er måske allerede i gang. De ældre bliver »Jeg er lidt overrasket over at se, at tilbagetrækningen af ældre er bremset op på det seneste. Men om det skyldes reformer af efterlønnen, en ændret holding til ældre på arbejdsmarkedet eller et bedre arbejdsmiljø med mindre nedslidning er ikke til at afgøre«, siger Søren Bo Nielsen. Samlet vurderer vismændene dog, at det er nødvendigt at fortsætte reformerne på arbejdsmarkedet og især et eftersyn af hele aktiveringssystemet trænger sig på. Vismændenes melding om at der ikke er akutte problemer i skattesystemet kan lyde som om det falder i god tråd med Venstres melding om et skattestop. Finansordfører Thor Pedersen (V): »Der er ikke noget akut pres, fordi vi generelt har de højeste skatter på de fleste områder. Derfor giver det ikke mening at omlægge skatten, fordi vores skattekilder ikke kan klare mere. Hovedopgaven er derfor at sige stop, og så med tiden forsøge at få skatterne ned«.