Der er håb forude for aktie-ejere, som ikke kan gennemskue, hvor meget skat de skal betale af deres investeringsbeviser. Fra næste år får selvangivelsen for 2001 fortrykt udbytter fra aktier og investeringsbeviser. Fra 2003 regner skattemyndighederne med på selvangivelsen at oplyse aktie-ejere om, at der er foretaget handler, som kan udløse skat af aktieavancer. Det siger skatteminister Frode Sørensen (S), som erkender, at skat på aktieavancer er så kompliceret, at nogle skatteydere skal have professionel hjælp til at udfylde selvangivelsen korrekt. Derfor håber han at kunne forenkle loven endnu mere, når Folketinget mødes efter sommerferien. Ligningsrådet anbefalede i efteråret, at Folketinget forenklede reglerne. Det lykkedes ikke skatteministeren at få en omfattende forenkling af skatten på aktier igennem før sommerferien. »Det er korrekt, at det ikke har været muligt at finde et flertal i Folketinget for at foretage en gennemgribende revision af aktieavanceloven. Vi gennemfører en ændring, som betyder, at selvangivelsen for 2001, som folk får i februar næste år, indeholder fortrykt udbytter, som man har fået for aktier og dermed investeringsbeviser. Det er lidt mere kompliceret for avancen, som vi ikke kan nå til selvangivelsen for 2001«, siger skatteministeren.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Højspændt valg i Michigan er afgjort
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce