Regeringens lovgennemførelse af et EU-direktiv om deltid undergraver regeringens egne målsætninger om at få skabt flere skånejob og om at sikre arbejdsmarkedet fleksibel arbejdskraft. Og med sin måde at gennemføre deltidsdirektivet på er regeringen godt i gang med at undergrave den såkaldt danske model for arbejdsmarkedsregulering, mener Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Ifølge DA står særligt ældre erhvervshæmmede lønmodtagere og studerende til at få sværere ved at finde et deltidsjob, når den ugentlige timegrænse nedsættes fra 15 timer til otte timer for, hvornår folk ifølge funktionærloven skal have ret til de fulde lønmodtagerrettigheder for sygedagpenge og fyringsvarslinger m.m. DA og Arbejdsministeriet antager, at 25.000 deltidsarbejdere, som er ansat på funktionærvilkår - særligt i detailhandlen - nu står til at få styrket deres ansættelsesvilkår som en direkte virkning af lovændringen. Men der er nogen usikkerhed om, hvor mange flere deltidsansatte, lovgennemførelsen får afsmittende virkning for. Dansk Arbejdsgiverforening er også utilfreds med, at timenedsættelsen vil koste erhvervslivet årligt 100 mio. kr. i ekstra omkostninger. Det vil alt sammen gøre arbejdsgiverne mere betænkelige ved at deltidsansætte folk. Både de ældre, som regeringen af hensyn til statskassen gerne vil have i skånejob i stedet for på førtidspension, og de studerende, der ofte ansættes midlertidigt, siger DA's sekretariatschef, Nils Trampe, til Ritzau. »Med de nye regler får en studerende efter to måneders ansættelse samme opsigelsesvarsel, som en SiD'er først optjener efter seks år. Og mange ældre i skånejob vil typisk have mange sygedage, hvor de skal have fuld løn. Så viljen til at ansætte dem bliver langt mindre«, siger Trampe. Folketinget vedtager deltidsdirektivet torsdag ad to lovpakker, og det sker med skiftende alliancer i salen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























