Politiken tirsdag: På trods af en professorrapport, der blandt andet peger på problemer i bankernes dobbeltrolle som rådgiver og sælger, er pengeinstitutterne stadig tilbageholdende med at forhandle etiske regler om behandling af kunderne med forbrugerombudsmanden. Branchens forening, Finansrådet, har nu i snart tre måneder studeret rapporten, som forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen bestilte for at dokumentere behovet for regler. Ud over dobbeltrollen nævnes punkter som bankernes vilkårlige ændring af rente- og gebyrsatser og de høje omkostninger ved at skifte pengeinstitut som områder, der trænger til regulering. Parterne har holdt to møder, men Finansrådet er ikke overbevist om, at branchen har et problem: »Vi har en meningsudveksling om rapportens konklusioner. Er der tale om problemer, og skal de i så fald løses med regler? Det har vi ikke afklaret endnu«, siger Jens Loft Rasmussen, underdirektør i Finansrådet, der dog forventer en afklaring inden sommerferien. Men allerede nu har bankerne sagt blankt nej til et forslag fra forbrugerombudsmanden. Han vil gerne forbedre kundernes overblik ved at indføre en database på nettet, der kan sammenligne priser og vilkår fra bankerne - ganske som databasen Forsikringsluppen, som forsikringsbranchen for nylig åbnede efter massivt pres. Efter hans mening mindsker de store bankers loyalitetsprogrammer, der sætter prisen efter antallet af forretninger, kundens chance for at gennemskue den reelle pris. »Der er ikke behov for en database. I modsætning til forsikringsselskaber har banker pligt til at skilte med priserne i filialen. Man kan allerede finde disse priser på bankernes hjemmesider, så det er nemt at finde informationer og undersøge, om ens bank er konkurrencedygtig«, mener Jens Loft Rasmussen. Og tilføjer som argument for ikke at lade bankerne indgå i en samlet sammenligning på nettet: »Sådan en database vil for eksempel på udlånssiden kun kunne vise et rentespænd - den endelige pris afhænger af individuel forhandling og kreditvurdering. I øvrigt lægger kunder vægt på andet end prisen, og man kan ikke få en fornemmelse af bankens service, før man tager personlig kontakt«, siger han.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Aftalen er en stor sejr for det grønlandske og danske diplomati
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager