Den danske økonomi vil køre ned i et lavere gear end væksten i årene 1994-2000. Det vurderer Det Økonomiske Råd i deres seneste rapport fra foråret 2001. Det er det indenlandske forbrug, der drev væksten sidste år, der ventes kun at stige svagt i år. Samtidig regner vismændene ikke med, at eksporten vil stige i samme tempo som tidligere, da væksten hos de lande, Danmark handler med, også ventes at køre i lavere gear. Væksten herhjemme (væksten i bruttonationalproduktet) ventes at ende på 1,3 procent i år mod en vækst på 2,9 procent sidste år. Vismændene regner dog med, at tallene vil rette sig en smule de kommende år og forudses at ligge på 1,75 procent på grund af et tiltagende forbrug i de private husholdninger. Vismændenes krystalkugle giver et billede af en forholdsvis mild afdæmpning af væksten i Danmark. Men da man ikke kan se på Danmark isoleret, knytter der sig en række forbehold til prognosen fra Det Økonomiske Råd. USA smitter af Det er den globale afmatning primært i USA, der smitter af på økonomien i hele verden. Vismændene regner dog med, at der kun er tale om en midlertidig afmatning. Den anden store faktor, der spiller ind på væksten - det private forbrug - er også præget af usikkerhed. Siden Pinsepakken blev indført, har forbruget været meget konstant, og samtidig har den megen omtale af afmatningen i USA bidraget til at skabe øget usikkerhed hos forbrugerne omkring omfanget og varigheden af den økonomiske afmatning, skriver vismændene i deres rapport. Vismændene forventer, at ledigheden vil stige en anelse i forhold til i dag. Fra at være 150.000 ledige sidste år regner vismændene med, at ledigheden i år vil stige til 151.000. De kommende år vil tallet ligge på 157.000. Øget fleksibilitet Vismændene lægger vægt på, at arbejdsmarkedspolitikken ikke må lempes. I den aktuelle situation, hvor ledigheden må siges at ligge lavt, bliver det vanskeligere og dyrere at finde aktiveringstilbud, der fører til en varig beskæftigelse. Derfor peger vismændene på, at det er vigtigt, at en øget fleksibilitet i forhold til de lediges ønsker ikke fører til en lempelse af den samlede arbejdsmarkedspolitik, således at der eksempelvis slækkes på rådighedsreglerne. En lempelse vil nemlig medføre, at det kan blive svært at fastholde det nuværende meget lave ledighedsniveau, da det vil mindske de lediges lyst til at søge job. Det Økonomiske Råd peger på, at de vigtigste prioriteringer for de kommende års ændringer bør være en reform af beskatning af kapitalindkomst, så det ordinære kapitalafkast beskattes med en fast lav ensartet sats. Samtidig peger rapporten på, at beskatningen i højere grad bør lægges på jord, naturressourcer og andre immobile skattekilder.