POlitiken torsdag: Som et led i en større kulegravning af de danske olieselskaber er Konkurrencestyrelsen nu i fuld gang med at afhøre vidner, der kan bidrage med opklaringen af branchens ulovlige prissamarbejde. Ifølge Politikens oplysninger drog styrelsen i går til Herning, hvor Gert Mortensen bor, for at få ham til at uddybe sin afsløring af olieselskabernes prisaftaler, som han fortalte om i TV 2/Nyhederne i søndags. Her berettede han om, hvordan han som priskoordinator i Uno-x havde været med til at aftale benzinpriser med de andre selskaber over telefonen. Koordineringen har ført til samme literpris på tankstationer landet over. Konkurrencestyrelsen har i øvrigt haft nok at se til de sidste dage. Mange vidner har ringet ind og fortalt belastende oplysninger om olieselskabernes forretningspraksis. Hvor mange vidner og hvilke oplysninger, de er kommet med, vil styrelsen ikke fortælle i detaljer af hensyn til efterforskningen. Finder Konkurrencestyrelsen bevis for, at de danske olieselskaber har koordineret priser med hinanden, overdrager de sagen til bagmandspolitiet. Det er så op til det at rejse en straffesag mod selskaberne. Vognmænd vil have erstatning Tirsdag 29. maj bliver sagen også taget op i Folketingets Erhvervsudvalg. Det er Enhedslistens Frank Aaen, der vil have ervhvervsminister Ole Stavad (S) til blandt andet at forklare, hvad konkurrencemyndighederne har gjort for at sikre større priskonkurrence på olie- og benzinprodukter. Efter at Politiken i mandags kunne fortælle, at olieselskaberne freder hinandens kunder og dermed holder prisen kunstigt højt oppe, er de danske vognmænd nu gået i gang med at undersøge mulighederne for en større erstatningssag. Det sker efter hollandsk forbillede, hvor transportorganisationen PLN sidste år anbefalede sine medlemmer at tage forbehold for erstatningskrav over for olieselskaberne. Også i Holland er olieselskabernes forretningsmetoder under lup. Den hollandske statsadvokat har allerede gennemført en strafferetslig undersøgelse mod de store oliefirmaer for ulovligt kartelvirksomhed. »Vores jurister er i øjeblikket ved at undersøge, om man kan gøre et erstatningskrav gældende, hvis det lykkes for konkurrencemyndighederne at bevise, at olieselskaberne har lavet prisaftaler«, siger direktør Michael Svane fra vognmandsorganisationen DTL, hvis medlemmer hvert år forbruger en milliard liter olie.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø