Politiken torsdag: Danmark har i årevis kæmpet imod EU-forslag, der skulle sikre forbrugerne mod kogalskab. Og det på trods af, at forhandlerne vidste, at der sandsynligvis allerede var kogalskab i Danmark. EU-kommissionen foreslog i 1997, at de dyredele, der kan smitte med den dødelige og uhelbredelige sygdom Creutzfeldt-Jacobs, skulle skæres fra ved slagtningen. Men Danmark argumenterede flere gange mod, at forslaget skulle gælde hos os, med den begrundelse at vi var fri for kogalskab. Tidligere fødevareminister Henrik Dam Kristensens forhandlere vidste, at sandheden kunne være, at Danmark havde kogalskab. Politiken beskrev i går, at sygdommen blev fundet hos en dansk ko allerede i 1995. Koen var eksporteret til Irland, og en stribe eksperter vurderer, at det er overvejende sandsynligt, at koen var smittet i her. Forbrugerrådet mener, at veterinærmyndighederne har udsat forbrugerne for en unødig risiko. »Hvis der har været mistanke om, at koen i Irland var smittet i Danmark, burde man have undersøgt det og ikke kæmpet imod skrappere regler«, siger Gitte Gross, Forbrugerrådet. Danmark kæmpede i EU for at sikre en status som BSE-frit land. Dermed ville dansk landbrug undgå udgifter, der ifølge en rapport, som Fødevareministeriet fik lavet i 1997, kunne løbe op i over en milliard kroner. EU-kommissionen forsøgte igennem flere år at presse forslaget igennem, siger daværende formand for EUs stående veterinærkomite, danskeren Lars Hoelgaard. »Forslaget blev i starten mødt med fuldstændig mangel på forståelse af de fleste af de lande, der ikke havde haft egne indfødte tilfælde«, siger Lars Hoelgaard. En af de daværende danske topembedsmænd, tidl. veterinærinspektør Susanne Ammendrup, siger, at intet dengang tydede på kogalskab i Danmark.