I økonomi er der ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Derfor er det ikke den helt store katastrofe for arbejdsmarkedet, at regeringen i sin halvårlige prognose mandag nedjusterede væksten i år til kun at vokse med 1,5 pct. Den lavere vækst er en direkte følge af afmatning i USA og EU-økonomien, fordi det rammer eksporten, der efter et par rekordår med en vækst på omkring 10 pct. ifølge regeringen sløjer af til 6,3 pct. i år. Ved fremlæggelsen af Økonomisk Oversigt pegede økonomiminister Marianne Jelved (R) dog på, at EU's eksport til USA er relativ lille, og derfor er EU - som er Danmarks vigtigste importør - mindre afhængig af den økonomiske nedgang i USA. »Der er ikke tale om noget voldsomt tilbageslag, og det truer ikke en fortsat stabil økonomisk udvikling«, sagde Marianne Jelved. Ministeren slog fast, at dansk økonomi i et lavere gear ikke får indflydelse på regeringens finanspolitiske linie med overskud på de offentlige finanser og en hurtig gældsafvikling. Hun henviste til, at den økonomiske vækst ventes at stige til 1,9 pct. næste år. Den historisk lave ledighed giver problemer i visse sektorer, blandt andet har den offentlige sektor problemer med at skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft, og med lavere vækst får arbejdsmarkedet et pusterum. På trods af lavere vækst er der ifølge regeringen fortsat udsigt til høj beskæftigelse, og efterspørgslen på arbejdskraft vil få lønningerne til at stige med 3,8 pct. i år og 3,5 pct. næste år, og det er fortsat over EU-gennemsnittet. Derfor er det vigtigt, at konkurrenceevnen ikke forringes yderligere i en situation med international afmatning. Udvidelse af arbejdsstyrken er en af de helt store udfordringer for regeringen, og økonomiministeren erkendte, at der skal større incitamenter til at få folk ud på arbejdsmarkedet. Alene i år venter regeringen, at beskæftigelsen i den offentlige sektor stiger med op mod 7000 personer som følge af udvidelser, mens der sker et mindre fald i den private sektor. Men økonomiministeren var dog langt fra sikker på, om væksten i de offentlige udgifter på 1,9 pct. i år holdt stik. »Hvis der ikke er arbejdskraft nok, er det ikke sikkert, at målet nås«, sagde Marianne Jelved. Kritik fra banker Ved at dæmpe forventningerne til væksten i økonomien i år lægger ministeriet sig i kølvandet på eksempelvis de store banker, der også venter lavere vækst. Regeringen kritiseres af økonomerne i Danske Bank og Jyske Bank for at være for optimistisk i vækstskønnet, fordi de fleste økonomer er enige om, at økonomien kun vil vokse med 1,2-1,3 pct. i år. Danske Bank peger på, at analysen ikke indeholder punkter, som modarbejder regeringens muligheder for at blive genvalgt. Samtidig mener banken, at regeringen er for optimistisk, når det gælder om at få gang i privatforbruget, der er udset til at være en betydelig økonomisk trækhest i år. Jyske Bank mener, at regeringen er for tilfreds med den økonomiske udvikling og at skønnet over forøgelsen af arbejdsstyrken er for overvurderet. Selv om arbejdsmarkedet er presset og der vil kunne komme pres på lønningerne, venter regeringen moderat stigning i inflationen, som siden november har ligget under EU-niveau. I år og næste år vil det især være det indenlandske forbrug, der trækker priserne op, og regeringen venter, at de stiger med 2,1 pct. i år og 1,8 pct. næste år. Regeringens økonomiske analyse kommer kun få dage før, de økonomiske vismænd på onsdag offentliggører resumeet af deres syn på fremtiden for dansk økonomi.