Politiken tirsdag: Trods økonomisk afmatning er beskæftigelsen herhjemme på et så højt niveau, at der kan opstå problemer med at skaffe nok arbejdskraft. Regeringen holder i øjeblikket særligt øje med den private byggesektor. Og på offentlige arbejdspladser - på sygehusene, i ældreplejen, i folkeskolen m.v. - kan de få problemer med at holde serviceniveauet på grund af personalemangel. Meldingen kommer fra økonomiminister Marianne Jelved (R), der netop har haft dansk økonomi til eftersyn. »Vi har ikke en ressource af arbejdskraft, vi kan trække på, så vi kan ikke afvise, at den planlagte vækst i den offentlige sektor i år ikke kan gennemføres. Der kan også være brug for en dæmpning af den private sektors beskæftigelse i løbet af året«, siger økonomiminister Marianne Jelved. Bemærkningen er en slet skjult henvisning til, at Økonomiministeriet synes, at kombinationen af høj beskæftigelse og lønstigninger på op mod 6 procent årligt i byggesektoren i slutningen af 2000 er tæt ved at udløse et gult kort. »Det er en sektor, vi skal holde øje med«, siger Marianne Jelved. Pas på Økonomiprofessor Niels Blomgren-Hansen fra Handelshøjskolen i København mener, at regeringen skal gå meget forsigtigt til værks med hensyn til at øge boligbyggeriet, sådan som der er planer om. »Så længe der er fare for, at der ligger en inflationsmaskine i byggebranchen, så skal man være forsigtig med at støtte boligbyggeriet. Det er typisk i byggebranchen, tendenser til løninflation begynder«, siger Niels Blomgren-Hansen. Regeringen har planer om at øge byggeriet med 10.000 nye boliger over fire år fra 2002, men planen er ikke indbygget i den prognose, der blev fremlagt i går. Den næste krig I byggebranchen har man vænnet sig til de tilbagevendende advarsler fra regeringen. »Økonomiministeriet opfører sig som generalerne, der altid er forberedt på, at den næste krig bryder ud. Men vi mener, det samlede byggeri er kulmineret, så risikoen for overophedning er af teoretisk art«, siger cheføkonom Curt Liliegren fra Entreprenørforeningen. Han forklarer de kraftige lønstigninger i byggefagene som en engangsforteelse, et efterslæb fra oprydningsarbejdet efter orkanen i december 1999. »Presset er væk nu, så vi forventer ikke at se lønstigninger i den størrelsesorden gentaget i år«, siger Curt Liliegren. Han bygger sin forventning på, at arbejdsløsheden i byggefagene nu er på vej op. Is i maven For regeringens overordnede politik drejer det sig om, hvorvidt finanspolitikken passer til den nuværende lidt spegede situation. På den ene side bøjer væksten af, men på den anden side er der arbejdskraftmangel i dele af økonomien. »Det bedste, regeringen kan gøre, er at have is i maven. Der skal voldsomme ting til at gribe ind i økonomien. Finansloven var måske for slap , da den blev vedtaget i december med udsigten til et stramt arbejdsmarked. Men med lidt mindre vækst nu, kommer den nok til at passe udmærket«, siger Niels Blomgren-Hansen. Regeringen mener selv der er plads til en boligpakke med byggeri af ekstra 2.500 boliger årligt fra næste år. »Vi mener, der er plads til det inden for den kapacitet, vi har til rådighed i økonomien«, siger Marianne Jelved. Kunstgreb Via forskellige kunstgreb over for pensionskasser og en finansieringsreform af det støttede byggeri af almene boliger skal pakken lokke gang i byggeriet. Niels Blomgren-Hansen mener, boligpakken er en luftig sag. »Boligpakken er relativt indholdsløs. Jeg oplever det som om man fra regeringens side i virkeligheden har meget lidt lyst til at øge byggeriet«, siger Niels Blomgren-Hansen. Hos byggeriets arbejdsgivere, BYG, mener man, at boligpakken afbøder en nedgang i det øvrige byggeri. »Jeg hæfter mig ved, at regeringen ikke har sat tal på boligpakkens virkning. Jeg tror ikke, det udløser så meget boligbyggeri, som regeringen regner med. Det kan højst afbøde faldet i nybyggeriet«, siger afdelingschef Jonas Møller fra BYG.