Politiken fredag: Det står sløjt til med konkurrencen i konkurrencen, og det koster årligt hver eneste dansk familie i omegnen af 11.500 kroner i form af for høje priser på en lang række varer og tjenester. For tredje år i træk konstaterer regeringen i sin årlige konkurrenceredegørelse således, at priserne i Danmark ligger fem procent over niveauet i sammenlignelige EU-lande. Det svarer til et samlet samfundstab på 33 milliarder kroner. Hovedforklaringen er en for svag konkurrence, mener erhvervsminister Ole Stavad (S). »Vi er ikke det land i verden, hvor konkurrencen fungerer mest effektivt. Og så er det endda sagt på jysk«, siger Ole Stavad. Forskel væk på ti år Erhvervsministeren mener, at den nye konkurrencelov, der har virket siden årsskiftet, vil medvirke til helt at fjerne de danske overpriser i løbet af de næste ti år. Den nye lov indførte fusionskontrol, som betyder, at Konkurrencestyrelsen kan hindre, at sammenlægninger af virksomheder skader konkurrencen. Ole Stavad tror dog ikke, at lovgivning alene kan gøre det. »Vi skal også flytte måden at tænke på i erhvervslivet. Det sværeste er at flytte det, der sidder mellem ørerne på folk«, siger Ole Stavad med henvisning til, at der øjensynlig er en usund konkurrencekultur i nogle erhverv. Den samme konklusion kom den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, frem til, da de sidste efterår kiggede konkurrencen i Danmark efter i sømmene. Det mest spektakulære eksempel på en usund kultur stammer fra afsløringen af det såkaldte elkartel i 1998. I elkartellet mødtes el-firmaer i hemmelighed for at aftale priser og dele opgaverne mellem sig. Det har betydet ekstraregninger til kunderne på over to milliarder kroner, vurderer Konkurrencestyrelsen. Billigere sodavand Selvom der overordnet set ikke er rokket ved de for høje danske priser de sidste fire år, så viser opgørelsen, at der er store bevægelser op og ned. Eksempelvis er konkurrencen på sodavand og andre læskedrikke åbenbart blevet bedre. De danske overpriser er faldet fra 47 til 30 procent på tre år. Reelt er faldet dog endnu større, idet knap 12 procentpoint af prisforskellene på læskedrikke kan forklares ved det særlige danske returflaskesystem. For simpel beregning Organisationer som Dansk Industri, Dansk Handel & Service og andre er meget kritiske over for Konkurrencestyrelsens opgørelser. Og det har de god grund til at være, mener lektor Per Baltzer Overgaard fra Aarhus Universitet. Han har specialiseret sig i konkurrenceforhold. Han mener konkurrencestyrelsens metode er alt for simpel, og kommer med et eksempel. »Et kilo friske tomater på Sicilien er bare billigere end i Hirtshals i februar måned. Det er ikke særligt mærkeligt, og det siger intet om konkurrencen i Danmark. Det er ikke dokumenteret, at der er konkurrenceproblemer med den slags prissammenligninger«, siger Per Baltzer Overgaard. Han mener, at der sikkert er konkurrenceproblemer i dele af dansk erhvervsliv, men hvis man vil bruge prissammenligninger til at underbygge den tese, skal man gå anderledes drastisk til værks. »Så må de selv ud at lave mange flere detaljerede brancheundersøgelser end i dag. Og de må også lave egne meget mere omfattende prisundersøgelser, som ikke bygger på overordnede pristal for EU-statistikkerne. Det mener jeg, de er forpligtet til, når de hævder, erhvervslivet fisker milliarder af kroner op af lommen på forbrugerne på grund af dårlig konkurrence«, siger Per Baltzer Overgaard.