Landbruget føler sig snydt af fødevareminister Ritt Bjerregaard (S), fordi hun aldrig har fremskaffet en lovet EU-rapport om kogalskab. Peter Gæmelke, præsident for Landbrugsraadet, mener, at ministeren bevidst har sendt sagen til hjørnespark. Ved at henvise til en forestående rapport fra EU undgik regeringen kritik, mens krisen var på sit højeste i starten af året. Siden blev sagen glemt. »Vi føler os i den grad snydt af regeringen i den sag her«, siger Peter Gæmelke. Miseren startede i januar, da Danmark som det eneste EU-land nægtede at give penge til de landmænd, som pludselig skulle betale for BSE-test og dyrere slagtemetoder. Flertallet af EU-landene var hurtige til at love kompensation til sine landmænd, da EU strammede reglerne. De danske bønder stod alene tilbage med hele regningen. Manglende rapport Ritt Bjerregaards svar var, at EU-kommissionen ville jagte de ulovlige støtteordninger i de andre lande. Første skridt ville være en EU-rapport om samtlige støtteordninger, og dernæst ville EUs landbrugskommissær Franz Fischler gribe ind over for ulovlige udbetalinger til de europæiske landmænd. Ritt Bjerregaard bebudede den 31. januar, at rapporten ville være klar den 19. februar. Men rapporten er aldrig kommet. Over for Ritzau forklarer fødevareministeren, at hun har fremlagt alt det materiale, hun har fået fra EU-kommissionen. Den 18. april kom en oversigt over ordningerne i ni af de 15 lande, og den er siden blevet udbygget med mere detaljerede oplysninger for Østrig og Spanien. Seks lande mangler derfor fortsat at give de nødvendige oplysninger. Afviser løftebrud Ritt Bjerregaard erkender, at der endnu ikke foreligger en rapport over statsstøtten til BSE-ramte landmænd i EU. Hun har presset på for at få et bedre overblik fra EU-kommissionen. Men hun afviser, at hun har brudt nogle løfter til dansk landbrug. »Jeg er sikker på, at jeg ikke har lovet noget som helst«, siger Ritt Bjerregaard.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























