Lukkethed i fagforbund

Lyt til artiklen

Politiken lørdag: Er du medlem af en fagforening? Så vil du ofte være på bar bund, hvis du vil finde ud af, hvordan og med hvor meget din fagforening støtter et parti. For fagforeningernes regnskaber er ofte lige så tågede som en mark i morgendis. Erik Alhøj er erhvervsredaktør på Ugebrevet Mandag Morgen og har i årevis beskæftiget sig med regnskaber. Han siger om fagforeningernes regnskaber: »Man skal jo nærmest være heldig for overhovedet at få det. God regnskabsskik er et endnu videre begreb inden for fagbevægelsen end sædvanligt. Når man for eksempel skal se, hvor mange penge de enkelte forbund har, så er det vigtigt at se, hvilke værdipapirer og aktier de har i andre selskaber. Det opgør de vidt forskelligt, så det kan ikke sammenlignes. Men arbejdsgiverorganisationerne er såmænd ikke meget bedre«, siger han. Medlemmernes tilskud til politiske partier over fagforeningskontingentet har denne uge været til debat. Stort set alle fagforeninger under LO bidrager økonomisk til Socialdemokratiet eller SF, ligesom arbejdsgiverorganisationerne giver penge til de borgerlige partier. Det besluttes typisk på et hovedbestyrelsesmøde fra valg til valg. Men i Telekommunikationsforbundet besluttede man for fem år siden helt at droppe støtten. Det skete, efter at medlemmerne besluttede det på en kongres. Fagforeningerne ejer også private selskaber, og her er det endnu sværere at hitte rundt i tallene. »Det er nogle af de dårligste regnskaber, jeg nogensinde har set. De er meget lidt informative. Ikke kun regnskaberne, men også hele strukturen bag med transaktioner mellem fagbevægelsens selskaber er meget ugennemskuelig«, siger Erik Alhøj. En skrøne Det afviser både Poul Winckler og Poul Erik Skov Christensen. De er formænd for henholdsvis Forbundet af Offentligt Ansatte og Specialarbejderforbundet i Danmark. »Jeg kan ikke forestille mig, at korporationens eller fagbevægelsens regnskaber er lukkede. Men hvis de er det, må man jo åbne dem. Jeg tror, det er en skrøne«, siger Poul Winckler. »Vi kommer med vores årsregnskab om to-tre uger, og det er bestemt informativt«, siger Poul Erik Skov Christensen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her