Politiken fredag: Sommerhusudlejerne, og dermed hele den del af det danske sommerland, der primært lever af tyske turister, risikerer at løbe ind i en særdeles dårlig sæson, fordi tyskerne i langt mindre målestok end tidligere bestiller feriehuse i Danmark. De frygter at løbe ind i problemer med mund- og klovsyge, selv om den lykkeligvis ikke er konstateret i Danmark. »Og som om det ikke var nok, at der bestilles langt færre feriehuse end normalt, har vi tilmed syv gange flere afbestillinger end normalt fra tyskere, der for mange måneder siden reserverede et hus i Danmark i den kommende sommer«, siger formanden for Feriehusudlejernes Brancheforening Kaj Frederiksen, Sol & Strand i Blokhus. Skrækkampagner Årsagen til de manglende bestillinger og de mange afbestillinger er, hvad Kaj Frederiksen kalder, skrækkampagner i den tyske presse. Selv om der ikke er konstateret mund- og klovsyge i Danmark, bibringes tyskerne det indtryk, at de for en sikkerheds skyld skal holde sig væk fra ikke kun Holland og Frankrig, hvor den frygtede kvægsygdom er konstateret, men også fra andre nabolande som f. eks. Danmark. »Mange af afbestillingerne kommer fra tyskere, der havde planlagt at tage et husdyr med til Danmark i ferien«, siger Kaj Frederiksen. »Det er de blevet frarådet i den tyske presse. Man har nævnt muligheden af, at de tyske familier pludseligt kan blive tilbageholdt med deres dyr i en spærrezone, der vil blive lagt omkring en gård, hvis der udbryder mund- og klovsyge i gårdens besætning. Man har end ikke afholdt sig fra at antyde, at kæledyrene kan blive aflivet, hvis familierne i sådanne tilfælde forlader en spærrezone og tager dyrene med tilbage til Tyskland. Det lyder helt grotesk, men ikke desto mindre betyder det noget«. Slut med at tage maden med Et andet forhold, der får tyskerne til at blive væk fra Danmark, er forbudet mod at tage fødevarer med til Danmark. Netop tyskerne er kendt for at tage mad med til hele ferien for at spare penge. Det er forbudt, så længe risikoen for at mund- og klovsygen breder sig til Danmark eksisterer. Vil det medføre prisfald på sommerhuse i den kommende sæson? »Det tilsiger den almindelige markedsmekanisme. Hvis lejerne svigter, må priserne sættes ned, men lad os nu se. Vi håber, at forbudet mod import af fødevarer afblæses, så tyskerne kan se, at der er normale tilstande i det danske sommerland«, siger Kaj Frederiksen. I Landsforeningen for Landboturisme mærker man også tyskernes angst for at komme til Danmark. »Vi har også langt færre bestillinger«, siger formanden Holger Andersen, Skibby. Han kan selv huse 12-14 gæster. For første gang nogen sinde har alle senge stået tomme i påskeferien og nu i St. Bededagene.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Timme Bisgaard Munk




























