Politiken lørdag: EU-kommissionen lægger op til stramninger af reglerne om kollektive afskedigelser. Det sker efter den britiske Marks & Spencer-koncerns opsigtsvækkende massefyring af 4.000 ansatte i sidste måned. I Frankrig, hvor 1.700 ansatte mister jobbet, har regeringen skarpt kritiseret beslutningen, og en fransk domstol har indtil videre annulleret fyringerne, fordi butikskæden har overtrådt EU-reglerne om forudgående forhandlinger med de ansattes organisationer. Det er endnu uklart, præcis hvordan kommissionen vil stramme reglerne. Der ligger allerede forslag på bordet om skrappere sanktioner og mere omfattende information til og høring af medarbejderne, herunder ved kollektive afskedigelser. I udspillet taler EUs socialkommissær Anna Diamantopoulou vagt om »effektive retlige garantier« for information og høring. Ændringer af EU-reglerne om sammenlægning og overtagelse af virksomheder er også nævnt. Rent politisk reaktion Direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jørgen Rønnest, er stærkt fortørnet over udspillet. »Der er ikke noget konkret i det. Det er en rent politisk reaktion, der skyldes, at kommissionen har et voldsomt behov for at markere sig. Men nu er kommissionen nærmest pisket til at følge op og foreslå stramninger. Og det virker ikke specielt hensigtsmæssigt at ændre vilkårene for alle de virksomheder i Europa, herunder de danske, der opfører sig ordentligt og lever fint med medarbejderne, bare fordi nogle få overtræder de gældende regler. Det er at rette bager for smed, og det er undergravende for tilliden til hele systemet«, siger Jørgen Rønnest. Anna Diamantopoulou begrunder sig udspil med, at over 250.000 mennesker har mistet jobbet ved kollektive afskedigelser på globalt plan inden for de seneste uger. Hun har ikke noget imod, at virksomhederne tilpasser sig i den globale konkurrence, men det skal ske i samarbejde med medarbejderne hele vejen igennem. »Dermed høster virksomhederne den økonomiske fordel af loyale medarbejdere og kunder. De smarte virksomheder ved det allerede og gør det rigtigt. De andre kan blive dyre«, siger Anna Diamantopoulou.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























