Politiken tirsdag: Meldingen er klar. Forslaget med at lade fagforeningerne betale tillidsrepræsentanter for fagligt arbejde i fritiden vinder absolut ikke gehør andre steder i fagbevægelsen. »Jeg har det principielt lidt dårligt med, at arbejdsgiveren ikke er med til at betale for en samarbejdspartner. Det er et dårligt signal at sende til arbejdsgiverne«, siger Karin Retvig. Hun er formand for en del af HK, der blandt andre organiserer kontoransatte i IT-branchen og advokatsekretærer. Arbejdsgiverne skal betale »Jeg mener klart, det er arbejdsgiverne, der skal betale for den tid. Ikke forbundet. Det arbejde, tillidsrepræsentanten laver er en del af vedkommendes arbejdstid og det forventer vi, at arbejdsgiverne giver dem«, siger Ingelise Skrydstrup. Hun er medlem af forretningsudvalget i BUPL, pædagogernes fagforbund. Som omtalt i Politiken i går foreslår Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) at tillidsrepræsentanter skal betales for det faglige arbejde, de udfører om aftenen og i weekenderne. Det kan for eksempel være kurser eller bestyrelsesmøder. Baggrunden er, at KAD mangler cirka 500 tillidsrepræsentanter og forklaringen er ifølge næstformand i KAD, Jane Korczak, at deres medlemmer har meget andet at bruge deres tid på end fagligt arbejde. Hver tredje uden repræsentant Rengøringsassistenterne er ikke de eneste ansatte, der må arbejde uden en tillidsrepræsentant. Generelt set deler cirka hver tredje lønmodtager skæbne med dem. I dag får mange tillidsrepræsentanter løn for at bruge deres arbejdstid på fagligt arbejde. Det er i stigende grad nødvendigt, siger Kim Henriksen. Han er næstformand i Dansk Sygeplejerråd i Århus Amtskreds. »Med det nye offentlig lønsystem er det ved at være et mere og mere kompliceret hverv at være tillidsrepræsentant. Tillæg vil gøre det mere attraktivt«, siger han som den eneste, der støtter KADs tanker KAD satser på frikøb Mulighederne for at frikøbe tillidsrepræsentanterne vil KAD også satse mere på i fremtiden, men det er ikke nok, mener Jane Korczak. Derfor er hun nu parat til at bruge flere af forbundets penge på tillidsrepræsentanterne. Men for akademikernes vedkommende skal de penge komme fra medlemmerne, og medlemmerne er ikke parate til at betale mere i kontingent, siger formanden for Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Sine Sunesen. »Det er ikke, fordi vi ikke under tillidsrepræsentanterne pengene. Men så skulle kontingentet være meget større og det ville være helt uvirkeligt. Det tror jeg ikke, medlemmerne vil være med til. Men jeg oplever heller ikke det store behov for det fra tillidsrepræsentanternes side«, siger hun. KADs forslag gør også op med forestillingen om, at et menneske vælger at gå ind i fagbevægelsen, fordi der er en 'sag' at kæmpe for og som følge af en stærk ideologisk overbevisning. »Det er en sympatisk tanke, men sådan ser virkeligheden ikke ud for mange af vores medlemmer«, siger Jane Korczak. Metal imod Det gør den imidlertid stadig i Dansk Metal, hvor næstformand Thorkild E. Jensen også vender sig mod forslaget. »Vi mener stadigvæk som bevægelse, at interessen er en sikker og solid drivkraft. For os er der ikke tale om, at man kan opfatte tillidsmandsrollen som et arbejde, der skulle træde i stedet for ens rigtige arbejde. Hvis drivkraften er ens egne interesser, så går det galt. Hele baggrunden for det her er, at man varetager noget fælles«, siger han. Men selv om forbundsrepræsentanterne samstemmende siger, at de ikke mærker den store mangel på tillidsrepræsentanter og derfor ikke føler det store behov for at punge ud til ekstraarbejde, kan KADs forslag få konsekvenser. For eksempel kunne Dansk Metal møde et krav fra en tillidsvalgt smed, der skulle på selvbetalt kursus sammen med en tillidsvalgt rengøringsassistent, der fik tiden betalt, om også at få betalt kurset. »Hvis et flertal af medlemmerne kunne fremme sådan et forslag, så måtte vi jo følge det, men det er ikke noget, vi lægger op til«, siger han.