Politiken onsdag: Prisen for en uges sol, sommer og sand mellem tæerne er alt for høj - rejsearrangørerne kunne godt blive bedre til at sætte priserne ned, mener Rikki Sølling, der netop er blevet udnævnt som direktør for Spies Rejser. Han har besluttet at gøre noget ved de dyre ferier og lover, at charterturisterne vil opleve et markant prisfald i den kommende sæson. »I vores næste vinterkatalog vil man se prisfald på titusinder af rejser på mellem 200 og 500 kroner pr. rejse i forhold til den forløbne vinter«, lyder direktørens løfte. Rikki Sølling mener ikke, at de høje priser er nødvendige for at få forretningen til at løbe rundt. Tværtimod har rejsearrangørerne altid ladet prisstigninger på blandt andet flybrændstof, hoteller og dollarkurser presse feriens pris opad uden at lade den falde, når det går den anden vej, forklarer han. Kølige konkurrenter Så medarbejderne hos Spies kan godt forberede sig på, at rejserne fremover skal sælges til en billigere penge. Men dette pres på prisen vækker tilsyneladende ikke bekymring hos Spies' konkurrenter. »Næh jeg synes, det er en fortrinlig ide«, lyder det fra Kim Clausen, der er administrerende direktør hos Ving Rejser. Han har ingen planer om at gå i samme retning, men varsler tværtimod en mindre prisstigning på rejserne til vinter. Omkring 250 kroner ekstra skal man betale for at komme på chartertur med Ving - en ganske normal forhøjelse fra sæson til sæson. »Vi beskæftiger os nemlig ikke med lavprisrejser, vores kunder vil have kvalitet. Derfor er det fint, at vi rejsearrangører kan dele markedet mellem os på den måde, så der er noget for enhver smag«, siger Kim Clausen. Samme melding kommer fra direktør hos Star Tour, Birthe Madsen, og fra Peter Kisbye, der er direktør for såvel Alletiders Apollo og Kuoni Rejser i Danmark. Ingen af de to vil optage forfølgelsen af Spies-direktørens strategi. »Vi har et helt andet formål, og det er at tjene penge«, siger Birthe Madsen, mens også Peter Kisbye er sikker på, at lavere priser i sidste ende vil give underskud på bundlinien. »En lavere pris vil også give lavere kvalitet. Og jeg tror i bund og grund, at kunderne vil være utilfredse med at spare 200 kroner, hvis det går ud over feriens kaliber«, siger han og ønsker held og lykke til den nye Spies-direktør. Siger mange tak »Jamen jeg siger mange tak - en smule held har man altid brug for«, replicerer Rikki Sølling, der ikke lader sig skræmme fra at holde fast i lavprisstrategien, men derimod lover, at kvaliteten bliver, hvor den er: »Bare vent, til vinterkatalogerne kommer. Vi sælger nøjagtigt det samme produkt som altid - kun prisen er lavere«, siger Rikki Sølling.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























