Politiken fredag: Indtil videre har økonomiske spåmænd haft travlt med at skrue udsigterne for Danmark helt i bund. I går blev billedet af lutter nedgang imidlertid korrigeret væsentligt, da den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, meldte sig med en ny prognose. »Danmark står i bund og grund i en ret udramatisk konjunktursituation, trods den negative udvikling ude i verden«, siger økonom Steen Daugaard fra OECD. Udtalelsen er møntet på OECDs spådom om, at dansk økonomi vokser med et par procent i år. Det er hverken rigtig godt eller rigtig skidt. Det er sådan midtimellem. Men i forhold til de seneste prognoser fra eksempelvis Danske Bank og Jyske Bank, der spår en noget større vækstafmatning herhjemme som følge af nedturen i andre dele af verden, springer OECDs danske optimisme naturligvis i øjnene. Også regeringen synes, at OECD-prognosen er malet i lyserøde farver. »Jeg synes, OECD er meget optimistisk, vi forventer et noget lavere vækstniveau i Danmark«, siger finansminister Pia Gjellerup (S) om den økonomiske rapport, som offentliggøres senere på måneden. Hun betoner samtidig, at usikkerheden om det internationale miljø er meget stor i øjeblikket. I OECD medgiver de da også, at det kan gå dårligere, hvis vækstbilledet i USA og Europa forværres. Men OECD-økonomerne hælder til, at USA og dermed også den internationale økonomi retter sig i løbet af andet halvår, og dermed bliver skaden på Europa og andre dele af verden kortvarig. Selv om væksten måtte falde mere end forudsat, vil det under ingen omstændighed give anledning til større bekymring for dansk økonomi, siger Steen Daugaard. »Grundlæggende ser det robust ud i Danmark. I øjeblikket er det mest interessante, hvordan Danmark via strukturelle reformer kan hæve grænsen for, hvor hurtigt økonomien kan vokse«, siger Steen Daugaard med henvisning til, at især manglende udbud af arbejdskraft er med til at begrænse vækstmulighederne herhjemme. Som et middel til at lokke mere arbejde ud af danskerne har OECD længe anbefalet at sænke skatten på den sidst tjente krone. Noget akavet i forhold til de nedgangstoner, der for det meste lyder i øjeblikket, påpeger OECD, at regeringen kan blive nødt til at stramme finanspolitikken, hvis væksten tager til. OECD mener, at en vækst i størrelsesordenen to procent årligt ligger lige på grænsen af, hvad økonomien kan bære. Tager aktiviteten til, kan det derfor udløse lønstigninger og inflation, lyder argumentationen. »Men det er ikke noget, vi vil dramatisere«, siger Steen Daugaard. Finansminister Pia Gjellerup (S) kan på sin side slet ikke se, at en finanspolitisk stramning er relevant. »Vi mener, at den finanspolitik, vi fører, passer udmærket. Vi har opnået en stilfærdig opbremsning af dansk økonomi, med fokus på en stabil økonomisk politik. I øjeblikket er inflationspresset og lønstigningerne aftagende«, siger Pia Gjellerup (S).
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























