Politiken fredag: I årets statusrapport for produktion af olie og naturgas undlader Energistyrelsen at oplyse, hvor mange penge Dansk Undergrunds Consortium (DUC) tjener på sine aktiviteter ude i Nordsøen. I tidligere årsrapporter har Energistyrelsen bragt et afsnit, hvor DUCs indtjening bliver sammenlignet med gennemsnittet i dansk industri, men for år 2000, hvor profitterne har været rekordhøje, må læserne undvære oplysningerne om afkastet for DUC-selskaberne Shell (46 procent), A.P. Møller (39 procent) og Texaco (15 procent). »Det er torskedumt«, siger Enhedslistens energiordfører Søren Kolstrup. Han peger på, at regeringen selv har indvilget i at diskutere, hvordan olieselskaber ude i Nordsøen kan blive belagt med højere afgifter i tilfælde af superprofitter. Ved ikke at oplyse om DUCs økonomiske gevinster, mister politikerne et nødvendigt arbejdsredskab, mener Søren Kolstrup. Er det udtryk for selvcensur, at I ikke bringer tallene? »Næh, vi mente i al uskyldighed, at når der er tre konsortier (foruden DUC er det Amerada Hess og Stattoil red.), så ville det virke underligt kun at bringe tallene for det ene«, siger kontorchef Søren Enevoldsen fra Energistyrelsen. Han forklarer, at mens de tre parter i DUC har pligt til at offentliggøre deres regnskaber, så gælder det ikke for alle selskaberne i de to andre konsortier. Hvordan det misforhold skal tackles, vil styrelsen overveje, oplyser han. Også Arbejderbevægelsens Erhvervsråd finder det ifølge dagbladet Information »stærkt problematisk«, at oplysninger om DUC er udeladt, men de kan være på vej. Søren Kolstrup beder nu miljø- og energiminister Svend Auken (S) om at tvinge Energistyrelsen til at lave et særtryk af det 'glemte' afsnit om DUC og de øvrige aktive selskaber ude i Nordsøen. Særtrykket skal lægges ved olie- og naturgasrapporten, når den sendes ud i verden, mener Søren Kolstrup, der på et spørgsmål til Auken netop har fået oplyst, at DUC sidste år tjente ca. ti milliarder kroner efter skat. Mere end selvforsynende Den nye olie- og gasrapport viser i øvrigt, at Danmark producerer olie og naturgas som aldrig før. Danmark er mere end selvforsynende med olie og naturgas, og det er DUC, der henter de fleste af de gyldne dråber op fra kridtet i undergrunden. På det seneste har også bl.a. Amerada Hess, Statoil og DONG fået heldet med sig. Med årets rapport foretager Energistyrelsen den hidtil største opskrivning af oliereserverne. Ikke mindst DUCs Halfdan-pfelt har gjort det muligt at forvente 299 millioner kubikmeter olie, og det er en stigning på hele 61 millioner kubikmeter på et år. I år 2000 blev der hentet 21,11 millioner kubikmeter olie op og solgt til særdeles gunstige priser takket være internationale oliepriser på i snit 25 dollar tønden. Den samlede værdi af olien og gassen er opgjort til 32,9 milliarder kroner. Det er næsten dobbelt op i forhold til 1999.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Er det en joke?
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Nu har økonomer regnet og sat tal på regeringens løfter
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























