Politiken tirsdag: Trods massiv kritik af både direktion, bestyrelse og revision i det hedengangne busselskab Combus A/S har staten ikke store udsigter til at få nogle af sine mange tabte millioner tilbage ved en erstatningssag. Sådan lyder konklusionen i en rapport om Combus A/S, som en uvildig granskningsmand, advokat Per Magind, i går klaskede ned på trafikminister Jacob Bukstis (S) skrivebord. Per Magind har siden sommeren 1999 gransket forholdene i Combus for at få fastslået, hvordan økonomien kunne løbe så meget af sporet, at staten reelt blev nødt til at forære selskabet væk til en konkurrent efter i årevis at have postet trecifrede millionbeløb i selskabet. Erstatningskrav Som et led i granskningen skulle Per Magind vurdere, om der var basis for, at Trafikministeriet som aktionær kunne rejse krav om erstatning mod den tidligere bestyrelse, direktion og revision i selskabet. Men selv om Per Magind absolut ikke lægger fingrene imellem i sin kritik af alle tre parter - og tværtimod betegner specielt direktion og bestyrelse som noget nær uduelig - mener han alligevel ikke, at staten har grundlag for at rejse en erstatningssag. Forklaringen er bl.a., at staten udmærket godt vidste, at Combus A/S var dårligt kørende, da det blev besluttet at tilføre selskabet 300 mio. kr. i ny kapital i maj 1999 for at undgå en konkurs. Handicap Af rapporten fremgår det også, at Combus (de tidligere DSB Busser) blev etableret med et alt for spinkelt kapitalgrundlag og med »et væsentligt og vanskeligt overvindeligt konkurrencemæssigt handicap på grund af beskæftigelsen af tjenestemænd«. »Ved en vurdering af direktionens og bestyrelsens ansvar vil domstolene formentlig tage hensyn til de vilkår for selskabet, som staten fastlagde ved dets etablering, og til det forhold, at Combus skulle drive virksomhed i et vanskeligt, konkurrencepræget licitationsmarked med faldende priser. Disse forhold vil tale mod en streng ansvarsvurdering«, skriver Per Magind i sin næsten 500 sider lange rapport. Ringe ledelse En af de afgørende årsager til Combus A/S' massive problemer var dog også en særdeles ringe ledelse. Per Magind skriver ligeud, at direktionen »ikke havde den kompetence, der var nødvendig for at gennemføre en rentabel forretningsmæssig drift af virksomheden«, og at selskabet foretog betydelige fejlskøn ved beregningen af omkostninger i afgivne licitationsbud, navnlig på kontrakter i HT-området. Mangel på overblik »Combus' ledelse har ikke i granskningsperioden haft det overblik over selskabets økonomiske situation, der har været nødvendigt for med rimelig sikkerhed at kunne forudsige selskabets økonomiske udvikling«, skriver Per Magind, der stempler budgetteringen i Combus som »mangelfuld« og både økonomirapportering og budgetlægning som »ikke tilstrækkeligt detaljeret«. Manglende dygtighed »Det arbejde, der er blevet udført af direktion og bestyrelse, har i betydelig grad været præget af manglende dygtighed. Om en mere forretningskyndig selskabsledelse havde været i stand til at drive Combus på en rentabel måde er imidlertid ikke afgørende for, om aktionæren kan have grundlag for at rejse et erstatningskrav mod ledelsen«, skriver Per Magind i rapporten. Alvorlig eftertanke Trafikminister Jacob Buksti konstaterede i går, at de alvorlige kritikpunkter i rapporten bør give anledning til »alvorlig eftertanke«. »Rapporten er bestemt ikke opmuntrende læsning, men jeg kan tage til efterretning, at granskningsmanden ikke finder det sandsynligt, at staten har grundlag for at gennemføre et erstatningskrav, og regeringen vil nu overveje, om den kan tilslutte sig denne konklusion«, siger Jacob Buksti. Ventetid Ministeren må nu vente ca. to måneder, indtil resultatet af næste granskning af den følsomme bussag lander på hans bord. Sideløbende med Per Maginds arbejde har advokat Poul Heidmann undersøgt Trafikministeriets rolle i Combussagen, og hans rapport ventes at afgøre, om de involverede embedsmænd i Trafikministeriet risikerer disciplinærsager.