Politiken tirsdag: Kommuner og amter i hele EU bør kunne stille krav om, at de varer, de køber, er mærket med EUs miljømærke Blomsten. Det kan de ikke i dag på grund af EUs regler om offentligt udbud, og det er skørt, siger Københavns overborgmester Jens Kramer Mikkelsen. Han er i øjeblikket ordfører i EUs Regionsudvalg, der består af repræsentanter for amter og kommuner i hele EU, og vil ad den vej rejse sagen overfor EU-kommissionen, når udvalget mødes på torsdag. »Jeg har svært ved at forstå EUs synspunkt i denne sag. Deres regler forhindrer, at vi når deres egne miljømål, og derfor vil jeg på vores næste møde foreslå Regionsudvalget, at vi klart siger til komissionen, at de skal løsne de meget snævre regler, der er på EUs udbudspolitik«, siger Jens Kramer Mikkelsen. EUs regler om offentligt udbud forhindrer offentlige institutioner i at stille krav til, hvordan produktionen af en vare påvirker miljøet. Reglerne tillader kun, at man stiller krav til den endelige vare. En række tyske byer har allerede trukket EU i retten for at få lov til at kræve miljøcertificering blandt andet i form af EUs miljømærke Blomsten, og den danske regering presser også på for at få reglerne ændret. »Reglerne forhindrer, at vi kan kræve, at varen lever op til de krav, der gør, at den kan få EUs eget miljømærke. Det er helt skørt, når man tænker på, at EU netop baserer sin forbrugerpolitik på det offentliges mulighed for at skabe et marked for grønne produkter«, siger Jens Kramer Mikkelsen. Det socialdemokratiske medlem af Europa-parlamentet, Torben Lund, vil også rejse sagen overfor EU-kommissionen og bede den ændre udbudsreglerne. »Det er grotesk, at det ene kontor laver et fornuftigt miljømærke, og et andet kontor så ikke er klar til at gøre det muligt for de offentlige myndigheder at bruge det. Det virker som om, at det ene kontor ikke aner, hvad det andet laver. Det er jo helt oplagt, at de offentlige institutioner burde gå foran med at få Blomsten ind på markedet. Det ville virkelig rykke i retning af, at mærket ville blive brugt mere«, siger Torben Lund.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Alexander Holm
80 år




























