Politiken onsdag: Det kommer ikke på tale at fjerne rentefradraget helt og aldeles og i stedet bruge provenuet til at sænke bundskatten, som det for nylig er blevet foreslået af et par unge socialdemokratiske folketingsmedlemmer. I hvert fald ikke, hvis det står til deres partifælle, skatteminister Frode Sørensen. I et svar til Venstres skatteordfører, Mariann Fischer Boel, lægger skatteministeren klart afstand til ideen, som i februar blev lanceret af Socialdemokratiets to folketingsmedlemmer Ole Hækkerup og Henrik Sass Larsen. Frode Sørensen afviser forslaget med, at det vil blive en særdeles dyr affære for de unge socialdemokraters jævnaldrende husejere, mens ældre, veletablerede par i ejerbolig vil stryge gevinsten. Skatteministeriet har beregnet, at det vil give ca. 21 milliarder kroner mere i kassen, hvis man helt fjerner fradraget for negativ kapitalindkomst. For de penge kan man sænke bundskatten med 3,0 procentpoint fra de planlagte 5,5 pct. til næste år til 2,5 pct. Tæv til nye husejere Men en sådan omlægning vil skade folk med store renteudgifter, som typisk er nybagte husejere. Ministeriet har sammenlignet en ung og en ældre familie i parcelhus. De to familier har samme indkomst - 450.000 kr. - og begge huse har en ejendomsværdi på 1,3 mill. Men da de unge netop har købt deres hus, har de årlige renteudgifter på 90.000 kr., mens det veletablerede par kun har udgifter til renter på 10.000 kr. om året. »En ophævelse af rentefradragsretten, som neutraliseres provenumæssigt med en sænkning af bundskatten, vil medføre, at den unge familie vil skulle betale ca. 20.000 kr. mere i skat, mens den veletablerede familie vil slippe ca. 7.000 kr. billigere«, skriver skatteministeren i sit svar. Han understreger samtidig, at hvis den unge familie desuden har renteudgifter til studiegæld og eventuelt også til bil, så vil skattestigningen blive endnu større. Frode Sørensen tror heller ikke meget på, at en fjernelse af rentefradragsretten vil få huspriserne til at falde, som antydet af de unge socialdemokrater. Han henviser til, at boligpriserne på sigt næppe falder til under den pris, som det koster at opføre et nye hus. Erfaringerne fra pinsepakken viser da også, at et fald i fradragsværdien fra 46,5 pct. i 1998 til 33,2 pct. i dag ikke har været i stand til at standse husprisernes fortsatte stigning. Mens stort set alle andre partier i øjeblikket ruster sig til den kommende valgkamp med nye skatteforslag, så har Socialdemokratiet tilsyneladende besluttet sig for at gå til valg på at fastholde de satser, der er gældende fra næste år, når pinsepakken er fuldt indfaset. Den sidste indfasning betyder blandt andet, at det til næste år ikke længere er muligt at trække de ligningsmæssige fradrag som faglige kontingenter og befordring fra i bundskatten. Dermed mister disse fradrag 6,25 procentpoint af deres værdi i forhold til i år. »Gennem de sidste tre skattereformer er værdien af skattefradragene blevet reduceret, og det har folk indrettet sig efter. Nu er der balance i tingene, og det har regeringen absolut ingen planer om at lave om på«, slog skatteministeren således fast for nylig.