Politiken torsdag: Det kunne være gammel vane, eller det kunne være en ildevarslende spådom. Landbrugskommissær Franz Fischler kom til at kalde banankrigen med USA og de mellemamerikanske lande for en »endeløs føljeton« - netop som han i går skulle sætte det endelige punktum for næsten ti års stridigheder, der til tider har kastet lange skygger over forholdet mellem det amerikanske og det europæiske kontinent. Et kompromis med USA kom på plads i sidste måned, og nu er der også kommet en aftale i stand med Ecuador, der har præsteret den sejlivede modstand blandt producentlandene. Og i går gennemførte kommissionen formelt de aftalte ændringer af EU- reglerne. Der bliver ikke lavet grundlæggende om på det lidet markedsøkonomiske kvotesystem, der styrer bananimporten til EU, men de amerikanskejede virksomheder, der producerer i Mellemamerika, får en større del af kagen. Det er et hårfint kompromis, der lige netop kan accepteres af EUs tidligere kolonier i Afrika. Systemet blev indført for at sikre de afrikanske producenter mod de indre markedskræfter, der uundgåeligt ville få forbrugerne til at vælge de større, mere velsmagende og samtidig billigere 'dollarbananer' fra Mellemamerika. Hver gang den internationale handelsorganisation WTO har kendt ordningen ulovlig, har EU gennemført nogle kosmetiske ændringer, som så igen er blevet indklaget. Som modtræk har USA indført handssanktioner for 200 mio. dollar, der nu skal ophæves. Amerikanerne har udvalgt produkterne for at ramme udvalgte lande og for at sikre maksimal politisk effekt af sanktionerne. Det er gået ud over »håndtasker, med eller uden skulderstrop, med et beskyttende ydre plasticlag« til »badeudstyr, bortset fra badesalt«. Også producenter af litografier på papir eller karton (under 0,51 mm i tykkelse) kan nu ånde lettet op. Den oprindelige ordning blev indført i 1993 under dansk formandskab og med Danmark som tungen på vægtskålen.