For en sjælden gangs skyld er der lagt op til bred enighed om udformningen af nogle nye regler for det offentlige medicintilskud fra sygesikringen. Alle er enige, medicinalindustrien, patientforeningerne, amterne, apotekerne og lægerne, Finansministeriet og Sundhedsministeriet. Og det, de er blevet enige om, er, at lægemiddelindustrien i et helt år ikke må tage mere for sine lægemidler, end hvad de i gennemsnit koster ude i Europa. Dermed har sundhedsministeren og Folketinget også fået det, som de gerne vil have det. Europæisk prisniveau Og sundhedsminister Arne Rolighed (S) er naturligvis en glad minister, når han torsdag offentliggør rapporten fra det udvalg, der har arbejdet på et forslag til at få indarbejdet det europæiske prisniveau i det danske tilskudssystem. Bagtanken er at finde en metode til at få lidt styr på de altid voksende offentlige udgifter til medicin. I forbindelse med udvalgsarbejdet har medicinalindustrien tilkendegivet, at den er indstillet på at holde sine priser på højst det europæiske gennemsnit. Dermed skulle det ikke komme til at ramme nogle patienter urimeligt hårdt, når det offentlige medicintilskud beregnes ud fra de europæiske priser og ikke ud fra, hvad lægemidlerne koster i Danmark som tidligere. »Det betyder, så vidt jeg kan se, at vi får holdt priserne i ro til glæde både for patienterne og de amtslige budgetter«, siger sundhedsminister Arne Rolighed. Udviklingen følges »Industrien har tilkendegivet, at den vil holde priserne i ro i et helt år. Og så vil vi selvfølgelig følge udviklingen tæt, idet vi som udgangspunkt tror på, at medicinalindustrien også holder ord. Alternativet er jo, at vi laver en lovreguleret priskontrol. Efter det første prøveår kan aftalen blive af mere permanent karakter, hvis parterne er tilfredse«. Sundhedsministeren regner med at fremsætte lovforslaget så hurtigt som muligt, så det kan blive førstebehandlet allerede i næste uge og vedtaget, så den kan nå at træde i kraft inden udgangen af juni.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Ung kvinde: Der er gået noget helt galt med de danske mænd
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce