FDBs historiske medlemsdividende forsvinder fra årsskiftet men afløses af en medlemsbonus af præcis samme størrelse. Omlægningen fra dividende til bonus skyldes, at dividende ikke er forenelig med den gamle brugsforeningsbevægelses planer om at indgå i et fælles aktieselskab - kaldet Coop Norden - med sine norske og svenske søsterorganisationer. FDBs 1,4 mio. medlemmer får i disse dage en check ind af brevsprækken med den årlige dividende, som de har opsparet af deres indkøb hos FDB - et samlet beløb på 360 mio. kr. Men selv om dividenden forsvinder, så videreføres princippet i form at bonus, understreger FDBs administrerende direktør, Jørgen Clausen. »Dividenden fortsætter som bonus, og der er ikke lagt op til ændringer, bortset fra navnet, så vores medlemmer kommer ikke til at mærke nogen forskel. Næste år får de bare en bonuscheck i stedet for en dividende-check«, siger Jørgen Clausen til Ritzau. Bonus har allerede for flere år siden afløst dividende i den delvist FDB-ejede kæde Obs, da denne kæde blev omdannet til et aktieselskab. Cirka hver fjerde af de knap 500 selvstændige brugsforeninger i FDB-koncernen har også allerede på eget initiativ valgt at droppe dividenden, og disse butikker vil fremover også kunne undlade at udbetale bonus, understreger Jørgen Clausen. Samtidig afviser Jørgen Clausen avisskriverier om, at FDB skulle have planer om at udskifte medlemskortet med et betalingskort. FDB har tidligere luftet drømme om at lave medlemskortet til FDB om til et slagkraftigt betalingskort, men disse drømme er totalt skrinlagt, selv om deltagelsen i Coop Norden giver koncernen større økonomisk tyngde. »Vi har ingen konkrete planer om betalingskort. Vi har en situation, hvor PBS har et velfungerende monopol på det område, og det er gratis for forbrugerne. Vi har hverken grund til eller økonomisk og lovgivningsmæssig mulighed for at komme med noget bedre«, siger Jørgen Clausen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce