Politiken mandag: Stadig flere danske virksomheder søger om at mærke deres varer med EUs miljømærke Blomsten, der viser, at varen er fremstillet på en måde, så den belaster miljøet mindst muligt. Men EUs egne regler forhindrer, at Blomsten kan blive endnu mere udbredt herhjemme. Indkøbere i den offentlige sektor må nemlig ikke stille krav til leverandørerne om, at varer skal være mærket med Blomsten. Det er et brud på EUs regler om offentligt udbud, og det er grotesk, siger miljøchef Aage Feddersen, Dansk Textil & Beklædning. Modsætninger »Det er helt urimeligt, at det offentlige stiller krav om grønne indkøb og laver miljømærker, og at de så ikke må stille krav om miljømærker, når de selv køber ind. Vores virksomheder har svært ved at forstå, at de skal leve op til miljøkrav, og at de så ikke kan sælge deres varer på det«, siger Aage Feddersen. Det er Miljømærkenævnet, som er nedsat af miljø- og energiministeren, der administrerer reglerne for Blomsten herhjemme. Chefen for Miljømærkesekretariatet, Lisbeth Engel Hansen, siger, at EU-reglerne svækker udbredelsen af Blomsten. »Det er klart, at det er en begrænsing for udbredelsen af miljømærker. Det er en nem måde for indkøberne at stille miljøkrav på, hvis de bare kan stille krav om miljømærker«, siger Lisbeth Engel Hansen. Foreløbig har 17 danske virksomheder valgt at lade et eller flere af deres produkter mærke med Blomsten, og langt de fleste er i tekstilbranchen. For at kunne mærke en vare med Blomsten skal den leve op til en række miljøkrav som for eksempel, at der ikke er brugt stoffer, der nedbryder ozonlaget, indholdet af tungmetaller, brugen af farlige kemiske stoffer, energibesparelser eller genanvendelse og minimering af affald. Livsforløb Produkternes påvirkning af miljøet bedømmes på hele deres livsforløb, og det vil sige, at der også stilles krav til produktionen. Det forhindrer ifølge EU-kommissionen offentlige institutioner i at stille krav om Blomsten, siger kontorchef Merete Rasmussen, Konkurrencestyrelsen. »Kommissionen tolker udbudsdirektivet sådan, at man godt kan stille miljøkrav, men ikke krav om Blomsten, fordi der i kriterierne indgår krav til produktionsprocessen«, siger Merete Rasmussen. Danmark er uenig i kommissionens fortolkning, og er nu gået i tænkeboks for at overveje, om den nuværende fortolkning er den rigtige. Merete Rasmussen forventer en afklaring inden sommerferien.