Politiken tirsdag: Der var glædeligt nyt i de 160.000 personligt adresserede breve, som postordrefirmaet Europost ApS sendte ud til danske forbrugere i slutningen af 90erne. Alle modtog besked om, at de havde vundet enten »et musikanlæg med to højttalere og fjernbetjening« eller »2. præmien i månedens konkurrence«. Der er knap så meget ved den besked Europosts schweiziske bagmand netop har modtaget. Han er i Sø- og Handelsretten idømt den største bøde nogensinde i en sag om vildledende markedsføring og skal betale én million kr. - hvis han ikke hellere vil sidde dommen af på 60 dage. For det var ikke gratis at være vinder af et musikanlæg eller en 2. præmie. De udvalgte skulle betale henholdsvis 50 og 59 kr. for at få præmierne tilsendt. Derefter modtog de en lille transistorradio, mens 2. præmierne viste sig at være bijouteri uden værdi. »I retten blev transistoren af en fagmand sammenlignet med legetøj. Den havde en indkøbsværdi på 35 kr. og en udsalgspris på under 100 kr.«, fortæller fuldmægtig i Forbrugerstyrelsen, Katrine de Neergaard. Mange af 'vinderne' hoppede på limpinden, og hundredvis af dem blev så sure over præmierne, at de efterfølgende klagede til forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen, der kalder sagen for »et oplagt eksempel på vildledende markedsføring«. Sø- og Handelsrettens dommere var enige: Præmierne svarede ikke til de forventninger, som markedsføringsmaterialet gav kunderne. Katrine de Neergaard vurderer, at dommen vil få betydning for det fremtidige bødeniveau og kommende retssager og håber, at den vil have afskrækkende effekt. Bøden er fastsat, så den står i forhold til de mange penge, Europost har brugt til at markedsføre sig ved i to omgange at sende brev ud til 160.000 forbrugere. Men millionen bliver, på grund af bagmandens nationalitet, næppe let at inkassere. »Vi skal i gang med at se på, hvor svært det er at indkræve bøden. Vi havde anlagt sag mod både bagmanden og det dansk registrerede selskab, men umiddelbart inden domsforhandlingerne udgik ledelsen af selskabet, så der ikke var nogen at føre sag mod. Sandsynligvis lukkes selskabet, men hvis det ikke sker, vil vi også føre sag mod dem«, siger Katrine de Neergaard.