Politiken onsdag: For fremtiden slipper husejere for at betale gebyr, når banken som panthaver i huset skal skrive under på, at man må omlægge sine realkreditlån. Den nødvendige accept - som i fagsproget hedder en respektpåtegning - skal nemlig ikke koste noget, slog Sø- og Handelsrettens dommere enstemmigt fast i går. Med rettens ord for, at dette gebyr gennem tyve år ulovligt er blevet opkrævet, har Forbrugerombudsmanden vundet en principiel sejr over bankerne og pantebrevsselskaber. »Det er en sag, jeg har kæmpet for i mange år, så jeg er godt tilfreds«, siger forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen. Gebyret kom i fokus i 1993, da den store konverteringsbølge rullede over Danmark. Her blev hundredtusindvis af boligejere præsenteret for heftige opkrævninger, før panthaverne ville aflevere respektpåtegningen. Dengang nedlagde Forbrugerombudsmanden et midlertidigt forbud mod gebyrer større end 750 kr., indtil lovligheden af gebyret var afgjort. Sø- og Handelsretten har nu givet ham ret i, at når der ikke i pantebrevet er en specifik ret til at kræve gebyr som betingelse for en respektpåtegning, så er det ifølge markedsføringsloven ulovligt at gøre det - uanset, at det er blevet en sædvane. »Med denne dom kan det ikke udelukkes, at kunderne kan få deres ulovligt opkrævede gebyr tilbage«, siger Hagen Jørgensen. Han er dog godt klar over, at bankerne vil se forskelligt på sådan et krav fra kunderne, og at husejerne næppe vil kaste sig ud i en storm af retssager mod bankerne. Derfor peger han på, at det nemmeste vil være en slags 'prøveklage' over gebyret til Pengeinstitutankenævnet, hvis afgørelser normalt danner praksis for hele branchen. Ingen kommentar I Finansrådet, som er pengeinstitutternes forening, afviser direktør Lars Barfoed at kommentere en eventuel tilbagebetaling af gebyrmillionerne. »Den slags overvejelser har vi ikke haft endnu. Først skal vi analysere dommen og vurdere, om den skal ankes til Højesteret«, siger han. »Vi har noteret os den klokkeklare dom, men vi er forundrede over den. Der er et stykke arbejde forbundet med at give en respektpåtegning, og det tager man sig naturligvis betalt for, når man driver den virksomhed, som en bank er«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























