Politiken fredag: Med udgangspunkt i det bedste økonomiske resultat, koncernen nogensinde har præsteret, var det en optimistisk bestyrelsesformand Holger Lavesen, der i går aflagde sin beretning for aktionærerne i A/S Dagbladet Politiken. Et overskud på 59,3 millioner kroner før skat står der på bundlinien, hvor der året forinden fandtes et lignende beløb - i røde tal. Tallene sættes i perspektiv af den kendsgerning, at der i resultatet indgår ekstraordinære indtægter på blot 23 millioner kroner, mens der er indregnet ekstraordinære udgiftsposter på 28 millioner til fratrædelsesgodtgørelser. Opmuntrende »Det er værd at notere, at vi nu for første gang i mange år tjener mere på den primære drift end på afkastet af vores formue. Dette anser jeg for at være det mest opmuntrende ved regnskabet«, sagde Holger Lavesen. På den baggrund betegnede formanden udviklingen for tilfredsstillende og bebudede, at Politikens Hus vil satse på at forblive en særdeles aktiv spiller i den rivende medieudvikling: Flere medier på tale »Ingen nye medier skal på forhånd være os fremmede. Men udviklingen skal ske med udgangspunkt i vore varemærker«, sagde Holger Lavesen, idet han fremhævede, at disse mål er at betragte som langsigtede. »Vores vækst skal være kontrolleret og ligeså vores investeringer«, sagde formanden. Han bebudede, at Politikens Hus ved fremtidige investeringer vil være åben for partnerskaber og økonomiske alliancer, så længe den redaktionelle frihed på husets aviser forbliver uantastet. Direktør fremhævet I forlængelse af præsentationen af nøgletal og resultater takkede Holger Lavesen koncernens medarbejdere og fremhævede især én person: »Jeg tror ikke, at nogen vil føle sig forbigået, når jeg specielt fremhæver indsatsen fra vores administrerende direktør Lars Munch. Han har gennem sin nytænkning af virksomhedens organisation og strategi og gennem sit smittende engagement for alle husets aktiviteter en stor del af æren for det, der er sket«, sagde bestyrelsesformanden. Ny chefredaktør på Ekstra Bladet Mens de økonomiske hovedtal har været kendt i nogle uger, bød generalforsamlingen også på en dugfrisk nyhed, idet bestyrelsen for selskabet få minutter forinden havde udnævnt Poul Madsen til ny chefredaktør på Ekstra Bladet. Han skal styrke bladets ledelse med specielt fokus på den langsigtede journalistiske udvikling i retning af den undersøgende og dybdeborende journalistik, oplyste administrerende chefredaktør Hans Engell. Poul Madsen er sønderjyde, årgang 1962 og kommer fra en stilling som chef for TV 2s nyhedsredaktion i København. Endelig benyttede Holger Lavesen generalforsamlingen til at tage afsked med en ubestridt nøgleperson i Politikens Hus gennem fire årtier. Forhenværende administrerende direktør, forhenværende bestyrelsesformand og nuværende direktør for Politikens Fond Ernst Klæbel fratræder sit job for fondsbestyrelsen til sommer, og Holger Lavesen takkede Klæbel for de mange år i husets tjeneste.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























