Politiken mandag: Godt og vel hver tredje af de 1.458.00 lønmodtagere, der er organiseret under LO, har ingen tillidsmand. Det viser opgørelser, som LO selv har fået lavet. Det er et problem, erkender næstformand i LO, Tine Brøndum. »Det er afsindigt vigtigt, at medlemmerne har en valgt tillidsrepræsentant, som sikrer, at deres rettigheder bliver forfægtet i det daglige, og som sørger for, at der er en fornuftig udvikling på arbejdspladserne. Men det er ingen hemmelighed, at det i de senere år er blevet vanskeligere at rekruttere tillidsfolk, fordi det er et meget krævende hverv«, siger hun og understreger, at det tal skal højere op. Første undersøgelse LO talte for første gang sidste år, hvor mange af medlemmerne der har en tillidsrepræsentant. Det skete som del af en større undersøgelse. Tallene viser, at i alt 65 procent af lønmodtagerne under LO - f.eks. specialarbejdere og sekretærer - har en tillidsrepræsentant. Heraf har 85 procent af de offentligt ansatte en mod blot 53 procent af de privatansatte. Ingen ved, hvordan det var tidligere. Men det er ikke blevet nemmere at få tillidsfolk, siger næstformand for SiD i Holbæk, Ove Andersen. Mere at lave »Det er sværere nu end før at få tillidsrepræsentanter. De har også mere at lave«, siger han. De to andre hovedorganisationer for henholdsvis funktionærer og akademikere har ikke tilsvarende statistik. Tal fra Dansk Socialrådgiverforening viser, at 15 procent af foreningens medlemmer lever et arbejdsliv uden tillidsrepræsentant. Og det vel at mærke på arbejdspladser, hvor der er tilstrækkelig mange ansatte til, at de kunne vælge en. For en af forklaringerne på de forholdsvis få tillidsvalgte er, at der i en del tilfælde er for få ansatte til, at medarbejderne kan vælge en. Mangler tid En anden forklaring er, at ingen ønsker at stille op. »Ingen føler, de har tid til det. Der er for meget arbejde i det. Vores tidligere tillidsrepræsentant brugte nok fire-fem timer om ugen. Vores kredssekretær har forhandlet på plads, at vi kunne blive kompenseret for cirka fire timer om ugen. På den måde er vi faktisk rimelig godt stillet, for på andre arbejdspladser skal man tage det ud af sin egen tid«, siger socialrådgiver i Fredericia Kommune Dorthe Isaksen. Ansatte må selv forhandle Konsekvensen er alvorlig for fagforeningerne, der mister en tæt kontakt til medlemmerne. Men det betyder også, at de ansatte i stigende grad selv skal forhandle deres løn. »Jeg tror, det påvirker både vores løn og arbejdsforhold negativt. En tillidsrepræsentant ved mere om, hvad vi står for, og derfor bør have i løn, og kan bedre kæmpe for os. Hvis arbejdsforholdene ikke er helt optimale, så er det sværere at stå sammen og ændre det uden en tillidsrepræsentant«, siger Dorthe Isaksen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























