Det kontingent, som LO's medlemmer betaler til medieaktiviteter i fagpressen, vil fra den kommende kongresperiode blive »dramatisk nedsat«, og et nyt udvalg skal senere forelægge et udspil til den fremtidige mediestrategi i fagbevægelsen. Det oplyste LO-formand Hans Jensen i dag på et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde, som var indkaldt med baggrund i lukningen af dagbladet Aktuelt. Hans Jensen bliver formand for det ny medieudvalg, hvor alle de store LO-forbund har fået sæde. De øvrige aktiviteter i A-pressen vil foreløbig blive videreført, men det ligger fast, at de fra et endnu ikke fastsat tidspunkt skal klare sig uden de nuværende driftstilskud fra LO.
LO på jagt efter ny mediestrategi
Lyt til artiklen