Svindlerne går systematisk til værks, når de snyder staten for millioner af momskroner. Nedenstående beretning er et typisk eksempel på svindel gennem momskarrusellen. En dansk mand kører til Tyskland for at købe et parti varer. Manden har en aftale med en tysk virksomhed om at købe 1000 datakomponenter for 900 kroner pr. styk eksklusiv moms. Handlen er momsfri, da den foregår mellem to momsregistrerede virksomheder i EU. Den danske mand er momsregistreret i Danmark gennem et lille anpartsselskab kaldet Svindel ApS, som manden har åbnet for nylig. Direktøren i selskabet er en af mandens bekendte og har ikke noget at skulle have sagt i firmaet. Han er bare stråmand. Da manden er tilbage i Danmark, tilbyder han datakomponenterne til en dansk virksomhed, der sælger datakomponenter til private. Virksomheden køber varerne for 1000 kroner pr. styk inklusive moms. Men virksomheden kan trække momsen fra, og dermed er prisen reelt nede på 800 kroner. Det er 100 kroner billigere, end hvis den danske virksomhed skulle købe varerne direkte hos den tyske grossist, hvor prisen var 900 kroner stykket uden moms. Det er nu op til Svindel ApS at betale den moms til den danske stat, som aftageren af datakomponenterne i Danmark har betalt til Svindel ApS. Altså momsen af 800 kroner på 1000 datakomponenter - det vil sige 25 procent moms af 800.000 kroner. Svindel ApS skylder dermed staten 200.000 kroner. Problemet er bare, at Svindel ApS ikke betaler momsen, og så begynder det vanskelige arbejde med at finde Svindel ApS blandt alle de små anpartsselskaber i Danmark, der ofte har adresse i en tilfældig postkasse. I mange tilfælde er selskabet blevet lukket, når Told&Skat endelig finder det. Stråmanden er den eneste, myndighederne kan finde frem til, og han aner ikke, hvad der reelt er foregået i selskabet. Manden bag Svindel ApS købte oprindeligt datakomponenterne for 900 kroner stykket og solgte dem for 1000 kroner. Han har tjent 100.000 kroner, og han skylder Told&Skat 200.000 kroner. Nu åbner manden et nyt anpartsselskab, Humbug ApS, og henter flere datakomponenter i Tyskland til 900 kroner stykket uden moms. Han sælger komponenterne videre til et andet dansk firma for 1000 kroner inklusive moms eller 800 kroner uden moms. Manden har altså endnu engang tjent 100 kroner pr. datakomponent eller 100.000 kroner i alt, og derudover skylder han statskassen 200.000 kroner i moms. Humbug ApS betaler aldrig momsen, og statskassen bliver endnu engang Sorteper. Det danske firma, der købte datakomponenterne af Humbug ApS, sælger nu varerne videre til et lille tysk firma for 850 kroner uden moms og får momsen retur fra den danske stat - i alt 200.000 kr. Momsen er nemlig fradragsberettiget, når man er momsregistreret og handler engros. Det lille danske firma har tjent 50 kroner pr. datakomponent ved handlen - i alt 50.000 kroner, og det tyske firma har fået varerne 50 kroner billigere end ved at købe direkte hos den tyske grossist. Det lille tyske firma får varerne momsfrit, da det er momsfrit at handle mellem momsregistrerede virksomheder i EU. Det lille tyske firma sælger nu varerne tilbage til Humbug ApS for 875 kroner pr. styk. og tjener dermed 25.000 kroner. Humbug ApS køber altså sine egne komponenter en gang til. Og nu kan karrusellen køre igen mange gange - både med og uden varer. For man kan sagtens nøjes med at handle på papiret, når nu varerne alligevel kommer omkring Humbug ApS igen.