Danmark har for mange fagforeninger. En ny undersøgelse retter en skarp kritik mod strukturen i den danske fagbevægelse, der består af i alt 169 forskellige forbund, hvoraf cirka en tredjedel har under 1000 medlemmer. Strukturen er ude af trit med udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor lønmodtagerne arbejder stadigt mere fleksibelt på tværs af de gamle faggrænser. Opdelingen i så mange forbund skyldes bl.a., at bevægelsens ansatte har prioriteret deres indbyrdes magtkampe højere end hensynet til medlemmerne. Det fastslår en rapport, som to arbejdsmarkedsforskere ved Københavns Universitet, Jesper Due og Jørgen Steen Madsen, offentliggør mandag, skriver Ugebrevet Mandag Morgen. Dårlig rådgivning Taberne er, ifølge de to forskere, fagbevægelsens medlemmer, som mister politisk indflydelse, får en uprofessionel rådgivning og betaler høje kontingenter. Og hvis fagbevægelsen slog sig sammen i færre store forbund, kunne virksomhederne øge deres produktivitet med fem til ti pct. ved at organisere arbejdet mere fleksibelt. »Fagbevægelsens struktur indebærer, at utrolig mange personer udfører de samme opgaver. De bruger tid på at gå til møder med hinanden og organisere rammerne for aktiviteterne i stedet for at udføre fagligt arbejde, der direkte kommer medlemmerne til gavn. Der er alt for mange, der laver det samme på et for ukvalificeret niveau«, siger Jesper Due.