Direktørflugten fra Basisbank vil ingen ende tage. Nu er det den tidligere administrerende direktør John Carlsen, der har valgt at forlade den internetbaserede bank. Dermed er den tidligere direktion på fire mand nu skrumpet ind til en direktør, Peter Andersson, der blev udnævnt til administrerende direktør i slutningen af marts i år. Tidligere har Jan Thorsen og Jacob Dahl forladt direktionsgangen. John Carlsen har været med fra begyndelsen i Basisbank, men i marts trak han sig tilbage fra stolen som administrerende direktør og fik ansvaret for PR og webdesign. Carlsen tog beslutningen om at forlade Basisbank allerede i januar, men han blev, da bankens bestyrelse bad ham om det, indtil bankens situation var afklaret. John Carlsen vil nu selv starte reklamebureau. Formand beklager Bestyrelsesformanden i Basisbank, Michael Eide beklager, at John Carlsen har valgt at forlade banken. Basisbank har forandret sig en del i den tid, John Carlsen har været om bord. Fra at have haft mål om at blive en international bank, har man valgt at skrue ned for blusset og kun satse på de danske bankkunder. Og fra at være en meget utraditionel og anderledes bank, er man gået de traditionelle banker i bedene og vil have 'hele' kunder ind i banken - kunder der ikke blot går efter en billig kassekredit, men derimod er parat til at bruge flere af bankens ydelser og dermed lægge flere forretninger ind i banken. Dyr lancering Basisbank blev tilgængelig via Internet i september sidste år, og kunderne strømmede til, lokket af lave udlånsrenter på 7,5 procent, indlånsrenter på 4,5 procent, gratis Visa og Dankort, og gebyrfrit brug af Dankort via Basisbank. Lanceringen blev dyr for banken, og det har man forsøgt at rette op på, da man i februar regulerede priserne i banken - det vil sige tidligere gratisydelser kom til at koste. Basisbank fik sidste år et underskud før skat på 68,3 mio. kr. Den store udgiftstunge post på bankens budget, udgifter til personale og administration, løb op i 62,3 mio. kr. Heraf blev en del af udgifterne brugt til start af selve bankforretningen. Det første år i bankens historie har været så dyr, at det har været nødvendigt med flere pengeindsprøjtninger fra investorkredsen omkring banken. Siden den 8. juni sidste år har de skudt 156,5 mio. kr. ind i Basisbank - alene i første kvartal i år er der blevet indskudt 58,5 mio. kr. i ny kapital i banken.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
1
2
3
4
5
6
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.