Politiken onsdag: Det kan godt være, at præsident Bush får skæld ud for sin manglende tæft for udenrigspolitik i det store udland, men i Randers og i Ringkøbing får han ros. Med sit dugfriske finanslovsforslag lægger Bush nemlig op til nye gyldne tider for de danske vindmøllefabrikanter - herunder de to børsnoterede Vestas i Ringkøbing og NEG Micon i Randers. Det er nyheden om, at den amerikanske præsident George W. Bush i sit finanslovsforslag for næste år foreslår at forlænge den favorable skatteordning for vindmølleelektricitet (PTC) i tre år, der får jublen til at bryde løs i fabrikshallerne - og på Københavns Fondsbørs. Der gik nemlig ikke mange minutter fra nyheden blev kendt, før de to danske vindmølleaktier NEG Micon og Vestas Wind Systems aktier steg mod himmelen med stigninger på henholdsvis 15 og 8 pct. tirsdag. Selvom det amerikanske finanslovsforslag nu ligger på bordet, så er det ikke endeligt afgjort, om den amerikanske kongres vil sige god for Bushs forslag. Ifølge Vestas adm. direktør, Johannes Poulsen, så kan der gå helt frem til oktober-november, før kongressen tager endeligt stilling til finanslovsforslaget. Derfor afventer Vestas den endelige beslutning, før selskabet vil overveje at intensivere indsatsen i USA. De to børsnoterede vindmøllefabrikker hører allerede i dag til blandt kæledæggerne på aktiemarkedet. Vestas fordi selskabet, der er verdens største af sin art, konsekvent leverer flotte regnskaber og høje væksttal. NEG Micon er ved at genvinde sin position i det gode selskab på Københavns Fondsbørs efter en livstruende krise i 1999. Nu er selskabet på ret kurs, tjener penge og med udsigterne for ny stærk efterspørgsel efter vindmøller i USA tegner fremtiden lysere. Drømmemarked Det amerikanske marked er et marked, som de danske vindmøllefabrikker nærmest hader at elske. Det er nemlig et faktum, at netop ambitioner om at være store i USA i flere omgange har været ved at tage livet af både Vestas og NEG Micon, senest NEG Micon, der efter alvorlige problemer med gearene i møllerne var på konkursens rand for bare halvandet år siden. Alligevel er USA et drømmemarked for mølleproducenterne, mulighederne er nemlig enorme i det store land. Ifølge en prognose fra møllekonsulentfirmaet BTM Consult ventes der opstillet møller med en kapacitet på i alt 1.350 megawatt i USA i år. Hvis ikke statsstøtten, den såkaldte PTC-ordning, var blevet forlænget, ville det tal være faldet til 800 megawatt, 1.000 megawatt og 800 megawatt i de næste tre år, vurderede BTM Consult. Nu er udsigterne til, at salget bliver væsentligt højere særdeles gode for vindmøllefabrikkerne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen