Politiken mandag: Programmerne er kunstigt opdelte. Deltagernes sprut er sponsoreret af et spiritusfirma, og sponsoraterne før og efter programmet er for kreative. Siden TvDanmark startede transmissionen af stationens hidtil største seersucces - 'Big Brother' - for 64 dage siden, har det ikke skortet på beskyldninger mod TvDanmark for at overtræde de danske reklameregler. Men i dag kan stationen tvinges til at lave programmerne om. Radio og Tv-nævnet skal senere i dag tage stilling til, om TvDanmark har handlet i strid med de danske reklameregler. Nævnet skal blandt andet se på TvDanmarks opdeling af 'Big Brother'- showet i flere meget korte programmer for at give plads til reklameblokke. Den praksis er ikke ny. TV 2 har i årevis sendt reklameblokke i pausen i fodboldkampe og andre sportsbegivenheder - og gør det også, når Morgen-TV stiller om til morgen-Nyhederne. Men 'Big Brother' har 'Update'- programmer på blot fem minutter - der ikke er efterfulgt af et sceneskift. »Det er den programansvarliges opgave at definere, hvad et program er. Og vi vurderer, at der er tale om selvstændige programmer, så jeg forventer ikke, at nævnet vil gribe ind«, siger TvDanmarks informationschef Mikkel Faurholdt. Reklamenævnet skal også se på, om de tre sponsorskilte fra Panasonic, TDC og QXL, der vises før og efter Big Brother-programmerne, er på kant med reklamelovgivningen. Paragraf 25 i bekendtgørelsen om tv-reklamer og sponsorering bestemmer, at et sponsorskilt kun må bestå af et navn, mærke eller logo. Men Panasonic viser både et billede af batteriet og sloganet 'The Ultimate Power', TDC tilføjer 'Vær på' til sit Opasiasponsorat, og QXL har en oplysning om, hvad virksomheden laver: 'on-line auktioner'. Absolut ulovligt Men TvDanmark fastholder, at sponsoraterne er lovlige. Derimod erkender stationen, at det var ulovligt, da TvDanmark i forrige uge sendte sponsoreret alkohol fra Vingården, der står for salget af Absolut Vodka herhjemme, ind i huset. Programmer må ikke modtage tilskud fra virksomheder, ».hvis hovedvirksomhed er at producere eller sælge drikkevarer med at alkoholindhold på 2,8 pct. eller derover.«. Vodka har en alkoholprocent på 40. »Der er ikke tale om, at TvDanmark bevidst har blæst på paragrafferne. Derfor sendte vi Vingården en check som betaling for flaskerne, straks vi blev opmærksom på forholdet«, siger Mikkel Faurholdt, der forklarer miseren med, at produktionsselskabet Metronome, der producerer 'Big Brother', ikke kendte til reglerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Alexander Holm
80 år




























