Politiken onsdag: Situationen for dansk fiskeri er kritisk - men ikke panik-agtig, vurderer formanden for Danmarks Fiskeriforening, Bent Rulle. En reducering af kvoterne på helt op til 40 procent for torskefiskeriet i Nordsøen betyder, at fiskerne mister omkring 220 millioner kroner i indtægter i år. Penge, som kan sende fiskere på tvangsauktion, hvis ikke fødevareminister Ritt Bjerregaard (S) træder til med støtte. »Jeg kan ikke udelukke, at det ender med tvangsauktioner, men det afhænger meget af den enkelte fiskers økonomi. Som situationen er lige nu, tror jeg, at de fleste kan klare sig igennem krisen, men det er meget svært at sige noget om«, siger Bent Rulle. I Fødevareministeriet var det i går ikke muligt at få en kommentar fra Ritt Bjerregard, men afdelingschefen for fiskerikontoret, Morten Lautrup-Larsen, mener, at det kan komme på tale med støtte til ophugning af en del af flåden. »Nu har vi lavet nogle beregninger, og nu er det op til politikerne at træffe nogle beslutninger. Men jeg vil sige, at vi også i ministeriet har hørt, at der kan være tvangsauktioner på vej, og det lytter vi naturligvis til«, siger han. De nye tal fra Fødevareministeriet er beregnet i samarbejde med Danmarks Fiskeriforening på baggrund af gennemsnitsprisen på de forskellige fiskearter sidste år. Derfor er der tale om et skøn, som kan vise sig forkert, hvis priserne på for eksempel torsk begynder at stige. Med en reduktion af kvoten på 40 procent er det især torskefiskeriet, der er ramt. I følge beregningerne mister torskefiskerne omkring 155 af de 220 millioner. Dermed tegner de sig for langt størstedelen af tabene. »De fleste har heldigvis muligheden for at fiske andre arter, så vi må håbe, at de kan klare sig igennem ad den vej. Vi har søgt kompensation til de fiskere på den jyske vestkyst, som har specialiseret sig i torskefiskeriet, men har fået afslag. Nu må vi i stedet så på, hvilke andre muligheder vi har«, siger Bent Rulle.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er seks opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.