Politiken fredag: På medarbejdermøder torsdag aften fik 270 medarbejdere på den schweiziske rejsekoncern Kuonis fire danske bureauer Alletiders Rejser, Apollo, Dane Tours og Kisbye Rejser at vide, at 26 personer skal fyres, og næsten halvdelen - 10 ud af 18 - salgskontorer lukkes. Alletiders Rejser og Apollo nedlægges som selvstændige rejsearrangører og sammensluttes, foreløbig med navnet Alletiders Apollo. Det samme sker for Dane Tours og Kisbye. De sammenlægges med navnet Kuoni Rejser. 200.000 charterrejser Alletiders Rejser og Apollo sælger tilsammen omkring 200.000 charterrejser ud af Danmark på et år. Det vil det sammenlagte charterbureau Alletiders Apollo bestræbe sig på også at gøre i fremtiden. Kuonis administrerende direktør for alle aktiviteter i Danmark, Peter Kisbye, udsendte i går et dementi af Politikens oplysninger i torsdagsavisen om, at Alletiders- navnet forsvinder. Flere kilder fastholder dog over for Politiken, at beslutningen om at lade navnet glide ud og alene fastholde Apollo er taget i det skandinaviske hovedkontor i Stockholm, men det vil tidligst ske efter sommerferien. Allerede 15. maj udkommer et katalog for den kommende vinter, og det vil blive udgivet under navnet Alletiders Apollo. Det vil være uden betydning for kunderne, om navnet i fremtiden bliver det ene eller det andet. Alletiders Apollo skal fremover udelukkende sælge charterrejser. Callcentre Kuoni Rejser, altså Dane Tours og Kisbye, vil udelukkende tage sig af ferier med rutefly, således som de to bureauer også hidtil har gjort hver for sig. Der vil blive oprettet to såkaldte callcentre i Herning og København. Det er kontorer, som kunderne kan ringe til og bestille rejser. Derudover vil der være mulighed for personlig henvendelse i de 10 tilbageværende forretninger. I København betyder det bl. a. sammenlægning af Apollo og Alletiders Rejsers citykontor, der ligger få meter fra hinanden. »Vi regner med, at tre fjerdedele af alle charterrejserne vil blive solgt via callcentret og resten via vore egne butikker og Internettet«, siger Peter Kisbye. De medarbejdere, der bliver overflødige ved rekonstruktionen, vil i videst mulig udstrækning få tilbudt job på callcentrene. Chartermarked kontrolleres fra Stockholm Med Kuonis nye selskabskonstruktion er det nu en kendsgerning, at omkring 80 procent af det danske chartermarked styres fra Stockholm. Her har nemlig også Star Tour og Scandinavian Leisure Group (Spies, Tjæreborg og Ving) deres skandinaviske hovedkontor, og det er hovedkontorerne, der centralt forestår kontraktforhandlinger med hoteller og flyselskaber for at opnå stordriftsfordele. Reorganiseringen af rejseselskaberne vil i øvrigt ikke få nogen betydning for rejser, der allerede er bestilt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























