Politiken fredag: Tusindvis, der kommer til skade på deres arbejde, men ikke kan få erstatning, må indtil videre kigge i vejviseren efter ændringer af deres livsvilkår. Selvom repræsentanterne i et udvalg, som skulle foreslå forbedringer, flere gange siden 1999 har fået mere tid, er forhandlingerne nu kuldsejlet. På mandag modtager socialminister Henrik Dam Kristensen (S) en betænkning fra arbejdsskadeudvalget uden en samlet anbefaling. Ny definition på ulykke Udvalget havde til opgave at finde en ny definition af en arbejdsulykke, så langt flere lønmodtagere, der kommer til skade på deres arbejde, kan få erstatning. Formanden for Landsforeningen af Arbejdsskadede, Annelise Spaabæk, finder det grotesk, at parterne ikke kunne blive enige. »Det er da forfærdeligt. Det er jo dybt uretfærdigt, at hvis man kommer til skade på arbejdet, at man så ikke kan få erstatning for det«, siger hun. I dag falder mange arbejdsskader udenfor definitionen af en ulykke. En ulykke skal være 'en pludselig, udefra kommende begivenhed, som ikke kan forventes'. Det kan betyde, at en sygeplejerske, der hjælper en patient og dermed får en rygskade, eller en politibetjent, der får psykiske problemer efter at have oplevet en skudepisode på nært hold, ikke kan få erstatning. Dels fordi det ikke sker pludseligt, dels fordi det er, hvad man kan forvente sig af at gå på arbejde i den pågældende branche. Venter på afgørelse I 1999 anmeldte cirka 20.000 mennesker en arbejdsulykke. 13.811 blev anerkendt. 5.149 fik tilkendt erstatning. Tusindvis venter på at få deres sag afgjort. Årsagen til sammenbruddet skyldes blandet andet dyb uenighed mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening.
Stadig uvished om jobulykker
Lyt til artiklen
