Industrikonglomeratet Incentive er blevet enig med selskabets bankforbindelser om betingelserne for, at koncernen kan låne flere penge. Incentive oplyser, at de endelige aftaler ventes underskrevet i denne uge. Sluttede forhandlingen i weekenden Incentive blev fredag sat på fondsbørsens observationsliste, fordi revisorerne i en påtegning til årsregnskabet tog forbehold for, at der blev forhandlet en aftale hjem med bankerne. Og den aftale er nu hjemme. Finans- og økonomidirektør i Incentive, Anders Olesen, er tilfreds med den aftale, der er opnået enighed om. Men havde gerne set, at den var faldet på plads i sidste uge, før regnskabet blev udsendt. »Vi nåede i weekenden dertil, hvor vi gerne ville have været i sidste uge, før vi udsendte regnskabet med den forfærdelige revisorpåtegning«, siger Anders Olesen til RB-Børsen. Kreditter afgørende Det fremgik af årsregnskabet, at Incentives fremtid ligger i bankernes hænder. Den videre drift afhang af, om det var muligt at forhandle sig frem til nye kreditter hos bankerne. Et stort driftsunderskud var årsagen til krisen. Sidste år fik Incentive et nettoresultat på 51 mio. kr. mod et underskud på 144 mio. kr. i 1999. Bundlinien kom dog kun ud med positive tal i 2000, fordi Incentive fik 397 mio. kr. i kassen ved at sælge automatfabrikken Wittenborg. Det ordinære resultat før skat blev et dundrende underskud på 387 mio. kr. mod et minus på 161 mio. kr. året før .
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Nekrolog
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























