Politiken tirsdag: Skælskørs borgmester, Hans Chr. Nielsen (V), bliver nu hvirvlet ind i insiderskandalen efter Danske Banks fusion med RealDanmark sidste år. Borgmesteren blev i går fyret som næstformand for forsikringsselskabet Topdanmark, fordi det er kommet frem, at han har købt aktier i RealDanmark, umiddelbart før de steg eksplosivt i værdi, og fordi han ikke har fortalt Topdanmark, at politiet allerede i februar afhørte ham om transaktionerne. »Hvis han ikke selv havde trukket sig, var han blevet bedt om det. Der er tale om et så alvorligt tillidsbrud, at vi på ingen måde kunne leve med det«, siger Topdanmarks bestyrelsesformand, Klaus Bonde Larsen. Risikerer sigtelse Borgmesteren er ikke sigtet i insidersagen, men risikerer at blive det. Han afviser, at han har udnyttet intern viden til at berige sig selv, men erkender, at han burde havde orienteret Topdanmark om aktiekøbet og afhøringen meget tidligere. »Det er en klar fejl, men også min eneste«, siger Hans Chr. Nielsen. Han købte i ugen op til fusionen aktier i RealDanmark for omkring 200.000 kr., men afviser, at han spekulerede i, at fusionen ville mangedoble aktiernes værdi. På et møde i går tog Venstres byrådsgruppe i Skælskør borgmesterens redegørelse til efterretning. I god tro »Vi tror på, at han har handlet i god tro, og foretager os derfor ikke videre«, siger anden viceborgmester Carl Henriksen (V). For Topdanmark gør det sagen endnu mere ubehagelig, at formanden Klaus Bonde Larsen, som medlem af RealDanmarks bestyrelse, var fuldt orienteret om fusionen gennem hele forløbet. Hvis det kan påvises, at Hans Chr. Nielsen fik sin viden fra personer i Topdanmark, risikerer de pågældende selv en sigtelse. Ved at rette søgelyset mod Hans Chr. Nielsen har bagmandspolitiet åbnet en ny flanke i det meget forgrenede insiderkompleks. Med Finansforbundets formand, Allan Bang, i spidsen er i alt fire forbundsfolk sigtet eller tiltalt i komplekset.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm




























