Den britiske regering vil bede EU-kommissionen om lov til at nødvaccinere klovbærende dyr. Det sagde den britiske landbrugsminister, Nick Brown, tirsdag til det britiske underhus. Anmodningen sker samtidigt med, at Storbritannien tirsdag eftermiddag rundede 669 tilfælde af den frygtede mund- og klovsyge. Nick Brown sagde samtidig, at han frygtede, at udbruddene endnu ikke har toppet. Det er nu op til EUs veterinære eksperter i Den Stående Veterinære Komité at give tilladelsen til nødvaccination. Samme tilladelse fik den hollandske regering i fredags. Nødvaccination giver mulighed for at vaccinere dyr, så de ikke smitter, mens de går og venter på destruktion. Der går mellem seks og ti dage, før vaccinen virker på dyret, og den virker kun på en type af mund- og klovsyge - der er flere varianter. Nødvaccination er ikke det samme som en generel vaccination mod mund- og klovsyge. Det er forbudt i EU-landene, fordi EU så ville miste sin status som område frit for mund- og klovsyge, hvilket ville have betydelige konsekvenser for europæiske landmænds eksport. Vaccinerede dyr kan ikke skelnes fra smittede, da begge har antistoffer i blodet. Derfor kan vaccinerede dyr ikke eksporteres. Alle dyr, der bliver nødvaccineret, bliver destrueret.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Højspændt valg i Michigan er afgjort
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce